Min første træningslejr med Billie

Udgivet i kategorien Nyt, Svømning

Så blev mit ‘comeback’ skudt igang, og turen gik til Calella i Spanien. Mange forbinder Calella med en party-by, og det var det nok også engang, men de har faktisk et udemærket træningsanlæg, så et super sted at tage på træningslejr. Jeg har været der en solid håndfuld gange, på træningslejr, men denne gang var selvfølgelig meget anderledes. Den var både anderledes i den forstand, at jeg nærmest er startet ‘forfra’, men også fordi jeg jo denne gang var afsted som mor og havde lille B med på sidelinjen. – og, så er min mand nu min træner! Så MANGE ting er anderledes, men det var super fedt og alt gik som smurt, gudskelov for det.

Kan jeg overhovedet svømme?!

Det var så sindssygt hårdt at komme igang igen, og min ømhed i kroppen vil ingen ende tage, er bare kronisk træt og øm. Men sikke en befrielse jeg følte, måske ikke så meget i kroppen, men i mit sind, ved at komme igang igen. Jeg kunne ikke træne det meste af december, og januar var også udelukket. I februar begyndte jeg stille og roligt at bevæge mig lidt, men slet ikke i den grad jeg gerne ville. Man skal åbenbart passe ret meget på efter man har født et barn, ens krop skal lige hele ordenligt inden man sådan rigtigt må være aktiv. – og det er så NU!! Jeg er i fuld gang, og kiloene falder stille og roligt af! Kan slet ikke beskrive hvor dejligt det er at kunne give den gas i træningscentret, og nu glæder jeg mig bare til at min vandføling og form er på plads til at kunne give den max gas i vandet også 🙂

Jeg følte lidt til at starte med, at jeg slet ikke kunne finde ud af at svømme, min vandføling var totalt stået af. Meeeeen den kom heldigvis hurtigt tilbage, og nu er den nogenlunde på plads. Butterflyen kommer nok til at tage noget tid at få på plads, hvor crawl er noget lettere at genfinde. Nu skal jeg ‘bare’ tilbage i min kampvægt og så blive stærk igen – så kører bussen 😉

Billie’s første flytur & gode tips!

Billie klarede det hele så sindssygt godt. Lige fra flyturen derned, til at ligge i klapvognen og bare slappe af mens mor trænede. Det eneste der ikke var som herhjemme, var hendes sove rutiner, ikke fordi vi ikke puttede hende i seng som vi plejer, men hun sov bare ikke lige så godt som herhjemme. Mon hun kunne fornemme eller lugte at hun ikke var hjemme, og derfor ikke sov så godt? – jeg ved ikke hvorfor, men noget var der i hvert fald galt. Det var som om hun bare ikke kunne slappe ordenligt af. Anyways, hun fik en masse gode lange lurer i løbet af dagen i klapvognen, så hun fik jo nok indhentet det hun ikke som om natten, MEN det gjorde vi jo bare ikke… sååå det var lidt hårdt nogle af dagene da jeg jo samtidigt var øm og træt af træningen.

Et par tricks til flyturen og de her berømte propper i ørerne, er seriøst ‘bare’ at amme (eller gi’ en flaske)!

Amme, amme, amme til de ikke gider ligge der længerer. På den måde får de ikke propper i ørerne (pga. synkebevægelsen), og så er der ingen brok og gråd. MEN det skal times! Vi fik ikke lige timet den på vej hjem, og en god halv time/40 min. inden landing begyndte Billie at skrige som hun aldrig har skreget før. Shit jeg fik det varmt lige pludseligt, oh my god! Nedstigningen var begyndt, og den havde vi ikke lige fanget, så hendes propper i ørerne var jo selvfølgelig begyndt og det virkede til, at det gjorde møg hamrende ondt på hende 🙁  Øv øv øv altså. Stakkels lille B, hun var så ulykkelig. Så ja, vi var den familie der havde den skrigende unge på vej hjem fra Barcelona d. 31. marts 2018 omkring kl. 17. Så hvis du var med om bord på dette fly og ikke kunne høre dine egne tanker pga. babygråd, så UNDSKYLD herfra. Vi gør det bedre næste gang 😉

Næste skridt

Det næste skridt for mig nu, er at jeg skal kvalificere mig til DM til sommer (sidst jeg skulle kvalificere mig til et DM, var da jeg var 12/13 år gammel). Det sker forhåbenligt på et tidspunkt denne måned og så skal jeg sådan set bare komme i så god form som muligt inden DM i Juli måned 🙂 GLÆDER mig helt vildt!

Nårh ja, og så går jeg stadig og leder efter en hovedsponsor som kan få mig hele vejen til OL i 2020. Når/hvis det kommer på plads, så er vi ‘good to go’, og der er kun én vej fremad!

Wish me luck ♥

 

 

3. maj 2018
/
Tidligere indlæg Næste indlæg

4 Kommentarer

  • Reply Lise

    Du er en sej kvinde ❤️❤️Er vill med din blog og den måde du skriver på , læser rigtig gerne med❤️❤️

    3. maj 2018 at 14:43
  • Reply Merete

    Det er så spændende at læse din blog. Er selv gl elitesvømmer (25 år siden) men ved hvad det kræver.
    Jeg har tit spekuleret på hvordan du/I kan få det til at hænge sammen økonomisk. Især nu hvor du ikke er tilknyttet Team DK og din mand er jo din træner. Har du inden din barsel haft arbejde ved siden af svømningen? Og arbejdet Marco med andet?
    Kh Merete

    3. maj 2018 at 16:07
  • Reply Jane Meier Christiansen

    Hej Jeanette !
    Hvor er du god til at beskrive, hvordan det går i dit liv. Altid spændendeat læse dine opdateringer og se de skønne billeder både af dig, din søde mand og prinsessen. TAK fra en fan, der har fulgt dig i mange år

    3. maj 2018 at 18:55
  • Reply Nanna

    Du er simpelthen så sej! Det er et så imponerende projekt du har kastet dig ud i sammen med in familie og jeg hepper på dig (og jer) hele vejen. Du er virkelig en kæmpe inspiration og jeg tror ikke Billie kan blive andet end stolt af dig når hun bliver stor nok til at forstå det hele <3 Jeg læste dit interview på DR.dk og det var så rørende at høre om de udfordringer du står overfor og den måde din mand støtter dig på. Jeg håber virkelig du finder en sponsor. Fingers crossed og held & lykke!

    24. maj 2018 at 13:35
  • Skriv en kommentar

    Du vil måske også ku' li'