Jamrende gravide kvinder – not my thing

Udgivet i kategorien Nyt

Okay, jeg har en hel del fordomme om gravide kvinder, gravid yoga, gravid træning ect. Jeg er bare ikke til det. Og Mødregrupper, nej tak! Jeg skal ikke sidde der og lytte på hvor hårdt andre kvinder har det og hvor mange problemer de har. Det er bare ikke mig, punktum. – eller hvad?

Jeg kan klare det hele, jeg er professionel sportudøver, at være gravid bliver intet problem for mig. Min krop var så stærk, og jeg er lidt den der type, som virkelig kan klare det meste. Jeg er altid klar på at give en hånd med når der skal løftes tunge ting, jeg elsker at gøre rent, elsker at være aktiv og jeg er stort set aldrig syg. Og hvis jeg skulle gå hen og blive syg, så klare jeg de fleste ting alligevel. Not a big deal. Så hvorfor skulle det blive et problem for mig at være gravid? Jeg har altid haft det lidt svært ved de gravide kvinder, må jeg ærligt indrømme. Ja, sorry, ved godt det ikke er så pænt at sige, men jeg synes virkelig bare de altid skal fortælle, så mange mennesker som muligt, hvor hårdt de har det. Jeg gider bare ikke høre på det, så hårdt kan det sgu da ikke være? Gravide skal altid have alle fordele, man skal altid hjælpe en gravid, i toget eller bussen skal man altid rejse sig for en gravid osv osv. Men hvorfor? Så slemt kan de da ikke have det! Er graviditet ikke en vidunderlig lykkelig tid hvor man bare går og nyder hvert eneste øjeblik?

Undskyld

Jeg må nok æde min ord. Kan man godt tage sine ord og tanker tilbage? Jeg bugger mig i støvet og jeg er virkelig ked af, at jeg nogensinde har kunne tænke de tanker om gravide kvinder. Dette er min officielle offentlige undskyldning. Det er jo helt vanvittigt hvor meget jeg har taget fejl af hele den process det er at være gravid. Jeg tror faktisk jeg bliver straffet en lille smule. Grunden til at jeg har haft det SÅ dårligt, og stadig har det lidt dårligt af og til, og alle de smerter jeg har i min bækken, må være fordi jeg bliver straffet af højere magter. De har hørt og læst mine tanker, og har hele tiden haft en plan om at straffe mig for mine uartige tanker, når jeg en dag selv blev gravid. Det er fair nok, jeg fortjener det :/ Jeg burde aldrig have tænkt og talt som jeg gjorde. Undskyld, undskyld, undskyld!

Hold din kæft

Jeg vidste jo tydeligvis ikke hvad en graviditet kan indebære, og når man ikke ved det fjerneste om noget eller nogen, så skal man mildest talt holde sin kæft. Undskyld mit sprog, men jeg mener det dybt seriøst. Det er faktisk pisse hamrende dumt og mega dobbeltmoralsk af mig at have tænkt og talt som jeg gjorde, for jeg har altid selv været ”offer” for at folk snakkede om mig, uden de overhovedet kendte mig. Jeg har altid været ked af, at jeg er blev sat sådan i bås, og at folk ikke gad give sig tid til at lære mig ordenligt at kende. Og så brillierer jeg med selv at være sådan. Rigtig flot Jeanette…

Mit lille helle

Men, jeg er heldigvis kommet på andre tanker, og har lært lidt om graviditet og mig selv. Jeg overgiver mig totalt til gravid yoga, gravid træning og hvad der ellers har ordet gravid i sig eller foran sig. Jeg er jo begyndt til gravid yoga og får behandling en gang om ugen, og det er så godt for min krop. Én gang om ugen går jeg til gravid yoga hos Medde, én gang om ugen får jeg gravid fys-behandling af Julie og én gang om ugen går jeg til let styrketræning hvor jeg får lov at opdage mine muskler igen. Alt dette går jeg til hos PHYSIOGA, som er et lille, men stort nok sundhedshus på Frederiksberg, som styres af to smukke, ærlige power women, Julie og Medde. Her kan jeg også vælge at få fødselsforberedelse, og så kan jeg gå til flere forskellige ting med baby når hun er født 🙂 Og faktisk, så kan Marco endda gå til noget far & barn træning når hun er over 6 måneder gammel, det er blæret nok. Hvis du er gravid og mangler et sted, hvor du kan være en del af en lille familie som har fokus på dig, så synes jeg kraftigt du skal overveje det her sted. For mig, fungere det lidt som et lille sted hvor jeg har helle, og jeg tager altid derfra med lidt mere ro i krop og sjæl, end jeg havde da jeg kom.

Udover alt dette, så ved jeg jo godt, at det kan være svært at være mand til en gravid, det havde jeg tråds alt opfanget før det blev aktuelt. Så om et par dage, lægger jeg en guide på bloggen, til jer mænd, som kan have lidt svært, ved at finde ud af hvordan man lige håndtere os. I’ll keep you posted 😉

Tak fordi i læser med♥

23. august 2017
/

MOT – Vær den du er!

Udgivet i kategorien Nyt

Mod til at leve, mod til at vise omsorg, mod til at sige nej. Og ikke mindst hav mod til at være den du er!

Dette er hvad MOT står for. MOT er en organisation, som har en vision om et tryggere opvækstmiljø. Mobning er ikke cool, og alle skal have lov til, uanset hvor mærkelig du synes de er, at være dem de er. Du skal acceptere det, lære at elske det og evt. lære noget af det ♥ Hvis der ingen mærkelige mennesker var, så ville der aldrig blive opfundet noget og det ville være røv kedeligt at leve i denne verden 😉

Her kan du læse alt om MOT

Jeg er stolt ambassadør for MOT, og har været det siden 2013. For hvert år, jeg er ombord i dette selskab, bliver jeg klogere og klogere på mig selv. Jeg har jo altid været mig selv, men jeg har været mange forskellige versioner af mig selv. Det kan nogle gange være svært, at finde ud af hvem man egentligt er, og nogle gange kan man ovenikøbet være i tvivl om man overhovedet vil være den man er. MOT tager udgangspunkt i at der skal være plads til forskelligheder, og der er nok lige præcis derfor, jeg er så mega begejstret for at være ombord på dette skib. Jeg har ALTID følt mig anderledes, og jeg har altid været lidt sær og gået mine egne vegne. I mange år troede jeg det var forkert og at jeg var mega underlig og ikke rigtig passede så godt ind de fleste steder. Derfor blev min sport meget hurtigt mit et og alt, for her kunne jeg være mig selv, bare hovedet under vand og så ellers derud af. Her havde jeg min egen bane.

Da jeg gik i 8. klasse måtte jeg tage et valg, jeg måtte tage mig mod til at sige nej. Jeg var ikke glad, og følte mig ekstremt tilsidesat på den skole jeg gik på. Lyngby Privat skole var en meget boglig skole, og der var ikke rigtig plads til at man havde andre ting man hellere ville, end at gå i skole og lave lektier. Jeg var konstant bagud med lektierne pga. træningslejre og konkurrencer, og jeg blev altid behandlet som hende den lidt besværlige som ikke kunne opfylde hendes skolearbejde. Så derfor måtte jeg, for første gang i mit liv, sige nej og sige fra. Jeg skiftede skole, og 9. klasse på Kongevejens skole i virum, var det bedste skoleår i mit liv. Her var der plads til forskelligheder, og der var ingen boks du skulle passe ind i.

MOT har fået øjnene op for mig og måske kan det få øjnene op for dig? – håber du vil tage dig tid til at tjekke det ud. Vi har din ryg 😉

 

 

 

20. august 2017
/

Søskende – gennem tykt og tyndt

Udgivet i kategorien Nyt

Det er noget sjovt noget, det der søskendeforhold. Vi er jo søskende, om vi vil det eller ej, og vi er det gennem tykt og tyndt. Når jeg tænker tilbage 15 år, eller ja, faktisk bare 5 år tilbage, der så min søsters og mit forhold meget anderledes ud end det gør idag. Når jeg sådan sidder og skal skrive om det, så kommer der et hav af følelser op i mig. Det har fandeme ikke altid været lige nemt. Det, der er det komiske i det er, at ens søster nok har følt nøjagtig det samme som én selv, bare den anden vej rundt. Dem af jer, som har søskende, kender jo alt til det, og det kan nogle gange være et meget ømt punkt at tale om. Men, jeg vil alligevel prøve at få nogle tanker og følelser ned på papir. Hope you like it 🙂

Sådan her startede vi ud. Tak mor… Hurra for 90’erne! Jeeze…

Det sorte får

Jeg ser min søster som perfekt. Jeg har altid set hende som perfekt, jeg har altid synes hun var en bedre person end jeg var, alle elsker Henriette, Henriette er så sød og rar, og Henriette er familiens yndlings. Meget ofte følte jeg at jeg var familiens ”sorte får”. Jeg har altid været meget bestemt, haft mine egne meninger og gjorde stort set altid det modsatte af hvad jeg blev bedt om. Ja, sådan var jeg bare, og er det nok stadig lidt. Jeg har det bare bedst med at danne mine egne erfarringer, for så kan jeg jo altid bare bebrejde mig selv hvis det går galt, og klappe mig selv på skulderen hvis det lykkedes. En bestemt dame kan man vel kalde mig, og til tider krop umulig. -måske er det derfor jeg er nået så langt i min sport, but who knows…

Henry var en meget moden teenager, som så pisse godt ud. Sådan rigtgigt irriterende godt ud 😉 Langt lyst hår, lange ben og flotte fyldige former (de helt rigtige steder). Og mig, ja jeg var flad som en pandekage. Og sjovt nok, så skulle hun meget ofte, med mine forældre, op for at hente mig fra svømning. Super irriterende type! Hun tog jo ALT OPMÆRKSOMHEDEN. Hun vimsede rundt blandt de der svømmedrenge, som var fuldstændig pjattet med hende. Hun vidste præcist hvad hun havde gang i og ugh hvor var jeg træt af det. Meget irriterende storesøster 😉 Og som 13’årig er det bare ikke lige det man gider vel, jeg kæmpede jo sådan set selv med at imponere de her drenge, så back off sister! Det blev bedre da jeg begyndte at rejse med landsholdet, for så kunne hun jo ikke altid rejse med 😉

Anyways, Henry og jeg havde egentligt altid haft et ret godt søskendeforhold da vi var små, men det ændrede sig en hel del da vi blev teenagere. Jeg tror det var svært for os begge to at forstå hinanden og hvor forskellige vi var. Jeg svømmede og Henry havde hest og brugte al hendes tid på den, både konkurrence og på at holde krikken rask og skadesfri. Mor og far prøvede at fordele deres fritid mellem  svømmehallen og ridebanen, men det blev aldrig 50/50. Fordi der var behov for frivillige i svømmeren, på diverse svømmeture, tilbragte mor og far bare meget tid sammen med mig i en svømmehal. Jeg ved, selvom Henry aldrig har sagt det højt, at hun havde det lidt svært ved at jeg fik mere tid sammen med mor og far, end hun gjorde. Jeg havde haft det på samme måde, hvis det var den anden vej rundt. Men pga. vores forskellige interesser, tilbragte vi mindre og mindre tid sammen, og blev en relativt distanceret fra hinanden. Det er jo sikkert helt naturligt, men det var mærkeligt, da vi altid havde haft et tæt forhold.

Er jeg mon blevet voksen?

Årene går jo, og vi flyttede hjemmefra, fik kærester, henry flyttede til Jylland (Vinderup, ja, det ER en by) og jeg svømmede med 120km/t og var altid udenlands til et eller andet svømmestævne. Vores forhold blev ikke ligefrem bedre af aldrig at se hinanden. Det var faktrisk først i 2013, da henry føder min nevø Mads Harry, at vores forhold begyndte at ændre sig. Og jeg vil faktisk sige, at det for alvor ændres, da jeg bliver skilt fra min ungdomskæreste i efteråret 2013 (vi blev gift i 2011). På en eller anden måde går det bare op for mig, og nok også for Henry, at vi mangler hinanden i vores liv. Jeg vil aldrig være foruden min søster, min nevø, og den kæmpe kærlighed de giver mig. Det er mærkeligt at tænke på, at kun 5-10 år siden, var mit behov for min storesøster næsten ikke eksistrende, jeg havde bare ikke det store behov for at dele så mange ting med hende, og idag vil jeg ikke leve et sekund uden hende. Er jeg mon ved at blive en smule voksen? Kan det virkelig være muligt? 😉 Jeg elsker at have en storesøster, og når hun er godheden selv, som Henry er, så er det faktisk pinligt at jeg overhovedet har kunnet undvære hende. Jeg håber og ønsker for alle, at de har en Henry i deres liv ♥ Tak for dig min skat ♥

Det er svært på en blog, at forklare et helt søskende forhold, der har varet i 29 1/2 år, men jeg håber i kan forstå og måske relatere til min forklaring. Jeg glæder mig til de næste mange år i vores voksenliv Henry.

18. august 2017
/

Baby budget, familie og knibeøvelser

Udgivet i kategorien Baby, Nyt

Jeg lovede for noget tid siden, at lave en update på mit baby budget, og her kommer det så sammen med nogle overvejelser og tanker jeg gør mig medens det hele står på.

Jeg tror vi allesammen godt kan blive enige om, at det er godt at have familie (ja uanset hvad) når man skal have en baby. Og det er ekstra godt, når der er overtal af kvinder i ens familie, som er helt ekstatiske over at der kommer en lille ny i familien 😉 Jeg bliver så overlykkelig over, at de alle er så glade over vores lille mirakel, men jeg bliver altså også en smule lettet. I må ikke misforstå mig, men jeg synes virkelig det er dyrt at skulle forberede til at sådan et lille væsen kommer. Det er jo ikke kun babyseng og puslebord man skal anskaffe sig, det er også transportable midler man skal have med i overvejelserne, såsom barnevogn og bil ikke mindst. Så derfor er jeg virkelig heldig, at jeg har familie og folk omkring mig der elsker at forkæle mig og babyen ikke mindst 🙂 Er evigt taknemmelig!

Der er styr på det meste

Den største og bedste del der er styr på, er at jeg følte liv inde i mavsen, for første gang, for godt en uge siden! Det var så sød en oplevelse. Jeg havde regnet med at det ville være en lidt vildere reaktion jeg ville få, og bare generelt en vildere oplevelse, men det var så nuttet. Jeg ved ikke om man overhovedet kan bruge ordet nuttet i denne sammenhæng, men seriøst, det var jo alt for kært. Det var sådan nogle søde små prik, det gjorde ikke ondt eller var ubehageligt, det var så lækker en følelse. Hun er en super frisk tøs, som er ekstremt aktiv hver eneste gang jeg slapper af eller skal til at sove, så det er jo perfekt helt timing 😉 Jeg mærker hende hver dag nu, og man er sågar begyndt at kunne se små buler på maven når hun sparker.

Marco er i den syvende himmel, de gange han har kunnet mærke hende, det gør det hele lidt mere virkeligt for ham. Og helt ærligt, hvor er det fantastisk at se, ens mand og kommende far til ens barn, være SÅ lykkelig over noget han ikke engang kan hverken se eller mærke (udover de små spark han har følt selvfølgelig). Jeg tror det her kaldes lykke, vaske ægte lykke. Et eller andet sted, så kan alt andet være ligegyldigt. Og for en stund, forsvinder alle mine bekymringer.

Der er også styr på de fleste store (mest nødvendige) ting. Der er bestilt barnevogn samt tilbehør til den, som kommer engang i oktober, tremmesengen er købt samt dyner osv., pusleborder er på plads, autostolen er reserveret og jeg har allerede modtaget de første små babygaver ♥

Ialt er der brugt ca. 30.000kr indtil videre, og det skal lige siges, at det ikke er det hele som er brugt af vores egen lomme. Bl.a. har min kære mormor ”sponsoreret” barnevogn og min far har sørget for tremmeseng og hvad der dertil hører. Føler mig meget heldig ♥

pulebord nr.1 er egentligt bare en kommode med en puslemåtte ovenpå. Jeg synes selv det var ret genialt 😉

Puslebord nr.2, er et hængende puslebord, som hænge ude på badeværelset. Det fylder ingenting, og er stadig ret charmerende, synes jeg.

Tremmesengen ser således ud, og står i et lille hyggeligt hjørne som vi bestemt skal have dekoreret, så det bliver lidt børnevenligt 😉

Jamrende gravide kvinder

Er der andet jeg skal have styr på? – NÅRH JA, og så er jeg begyndt til graviditets yoga! Går et sted på Frederiksberg som hedder PHYSIOGA, og hooray, det er fedt, SÅ FEDT! Jeg skriver mere om det på et senere tidspunkt, for jeg må indrømme, at jeg havde en del fordomme om det. Altså en flok jamrende gravide kvinder, der kun kan tænke på babyer, knibeøvelser og amning, NO ****ing WAY. Men, jeg må tage ordene i mig igen, for det er faktisk ret fedt at være en del af en lille gruppe skønne kvinder, som alle har det på stort set samme måde. Sååå, jeg skal nok skrive lidt om fordomme for gravide kvinder, og hvordan jeg har det med det nu, når jeg jo selv af én af dem 🙂

15. august 2017
/