Mor og Elitesvømmer

Udgivet i kategorien Baby, Nyt, Svømning

Jeg har jo snakket om før, at det er noget af en omvæltning/udfordring (kald det hvad du vil) det jeg har gang i for tiden. Og det er det virkelig, men helt seriøst, det er meget vildere end jeg havde troet det ville være! At være mor og elitesvømmer på samme tid, er virkelig sjovt og spændende, men shit det er hårdt!

Don’t get me wrong, det er super fedt og jeg elsker jo udfordringer, men nogle gange er jeg seriøst så træt, at jeg ikke kan løfte mit eget barn, og så får jeg totalt skyldfølelse. Og når man er syg, som jeg har været en del på det seneste, så er det jo vanvittigt hårdt også at skulle være på hele tiden, være omsorgsfuld og være klar til at amme når hun har brug for det. Og oven i hatten, så skal jeg også lige træne hver dag, holde møder med diverse, sørge for at vores hjem spiller, køleskabet er fyldt op, forberede mad til Billie, huske at spise selv, prøve at tjene lidt penge her og der, og mange andre ting…

Men, det er en fed rejse vi er på, og de næste 2 år bliver SÅ spændende.

Plads og Kærlighed

Billie er super nem og ALTID glad (medmindre hun er træt eller sulten, men er vi ikke alle lidt ‘cranky’ når vi når dertil?), og det er en fryd at være forældre til hende. Rollen som mor, er jeg også helt pjattet med, og jeg er så mega stolt af hvad Marco og jeg har præsteret det sidste års tid. Vi er et kanon team og er gode til at give hinanden masser af kærlighed, men bestemt også plads! – masser af plads! Jeg tror det er super vigtigt at give hinanden et frirum engang imellem, så man lige får tanket op på energiniveauet og overskudskontoen.

Hvis jeg er ekstra træt om morgenen og har brug for mere søvn, så er det ofte at Marco går en lang tur med Billiepigen, så jeg lige får en time eller halvanden på øjet. Det er guld værd! Og omvendt, så kan jeg gå en tur med Billie om eftermiddagen, så Marco kan få en lur. Det kan selvfølgelig kun lade sig gøre, fordi Marco har det arbejde han har, svømmetræner, for ellers havde vi ikke haft den luksus. Såååå ja, vi er heldige på det plan. Vi er heldigvis også så heldige, at vi har masser af familie omkring os, som ofte tilbyder at passe Billie-Mai, så vi enten får en dag for os selv eller sågar en hel nats søvn! Det er ubeskriveligt så meget det betyder for os med al den hjælp!

Et ‘shout out’ skal lyde til:

Min fantastiske mor og papfar Michael, som hjælper os i stor stil med, ja, ALT! Min Far og Annette, som hjælper os hver onsdag med at se efter Billie når jeg ligger i vandet. Min storesøster Henriette, verdens bedste msoter, som har ubetinget (og det er gengældt) kærlighed til både Billie og jeg ♥ Min agent Helle, som også fungerer som verdens bedste reserve mormor til Billie.

Uden jer ville vores hverdag nok ikke altid fungere, og vi er jer evigt taknemmelige for at i er i vores liv! Tak♥

Comeback kid

Udover alt dette, så er jeg så småt kommet i ret god form (hvis jeg selv skulle sige det), og faktisk så skal jeg svømme DM om 12 dage!!! Ja, lige nu har jeg det sådan lidt ”bob bob”, for det er satme ikke lang tid siden at jeg fødte et barn, HAHA, så jeg er sgu da lidt nervøs ved tanken om at skulle klemme mig ned i sådan et helvede af en svømmedragt. Og så at skulle konkurrer mod alle de unge og friske (og fitte) piger, bliver også sådan liiiiiidt nervepirrende, MEN hul i det, jeg gør det fandeme. Hvad har jeg at miste?

Så yes yes, jeg svømmer DM d. 14. og 15. juli 😉 Jeg skal nok holde jer alle opdateret på hvordan det går, enten her på bloggen eller min andre sociale medier. Wish me luck 😉

Konklussion

– ja det må være, at det er så mega fantastisk at være mor OG at være elitesvømmer, og at jeg kan kombinere de to ting, er jo en drøm der går i opfyldelse. Jeg GLÆDER mig til de næste 2 år! Det bliver hårdt og der bliver sikkert masser af blod, sved og tårer, men jeg er 110% sikker på, at der bliver lige så meget glæde og eminente fantastiske øjeblikke. Bare det, at skulle se Billie-Mai vokse op, glæder jeg mig til hver eneste dag jeg vågner, og at hun måske kommer til at se hendes mor svømme OL, ja, ubeskriveligt.

 

Nåh, det var alt for denne gang, håber i alle nyder den danske sommer. Lots of Love!

 

 

 

 

4. juli 2018
/

Time flies – Be the pilot

Udgivet i kategorien Marco's Corner, Nyt

Time: the indefinite continued progress of existence and events in the past, present, and future regarded as a whole.

Where does time go? The last blog post I wrote was about 8 months ago, luckily no one held their breath. Since then there’s been a few minor life changes. Jeanette giving birth is probably up there on the list. I also got a new strap on one of my watches so that’s pretty cool too. All jokes aside its been some of the funniest months since welcoming ‘not-so-little’ Billie-Mai into the world. People say you learn a lot about your partner when you first move in together, these people are liars. You learn the most about each other when your baby is butt naked shitting feaces 3 meters from across the room and your dodging out the way. Or when you you’ve just put on a fresh looking outfit to have spew (not your own) falling from your chin onto it in all its milky goodness. You just have to look at one another and smile. Both of our families have told us time and time again that ‘time’ goes quick. Almost as quickly as that poop or sick comes out. Blink and you’ll miss it.

Teething already, 5 months old – Is that normal?

If you’ve ever seen the viral video sensation that was ‘Charlie Bit my Finger’ then you’ll understand how it was when I found that BM had her first teeth starting to come through. She was giving my finger a friendly little nibble on the play matt when all of a sudden, she bloody bit me with her little fangs. It was a eureka moment. Jeanette came running in to me screaming that Billie bit me, not long passed till we had our hands in her mouth searching for these little nippers. Only a few days has passed since then and the chompers are already starting to show.

We have been blessed with a baby that has a hard time frowning and an even harder time sitting still. Yes, there has been some struggles that Jeanette and I have had along the way, but one look at our little girls eyes, one laugh from her sweet little mouth, makes us look forward to the next rest of our lives with BM.

12. juni 2018
/

Skal, skal ikke? – why the hell not!

Udgivet i kategorien Baby

Det har været SINDSSYGT svært at lade være med at poste billeder af Billie-Mai her på bloggen og mine andre sociale medier. Det har fra start af været en skal, skal ikke diskussion herhjemme, for vi er jo SÅ forelsket i Billie og hendes tykke kinder, at det er for svært efterhånden ikke at vise hende frem. Vi er så mega stolte af hende og synes jo selvfølgelig at hun er den lækreste lille prutfis, at det føles som værende tid til at vise hende ordenligt frem 😉

Jeg blev faktisk overrasket over hvor mange af jer derude, som sagde nej til at jeg skulle vise hende frem, da jeg spurgte på Instagram igår. Mange af jer har stor respekt for, at vi skåner hende lidt for den sociale kaos-verden, og det sætter jeg ekstremt stor pris på. Så er der selvfølgelig altid et par ‘haters’ derude, som bare kommer med snot dumme kommentarer over at vi skåner hendes ansigt. En middelaldrende mand kom med den ”geniale” kommentar, at vi jo nok skåner hendes ansigt pga. at vores datter er grim. WHO THE FUCK SAYS THAT KIND OF SHIT? Jeg vil da håbe at manden ingen børn selv har, for hvis han har, så kan vi da snakke om at være et dårligt forbillede for sine børn. Anyways, jeg har allerede brugt for meget tid på at skrive om den idiot 😉

Det bliver nok ikke super tit at vi kommer til at vise billeder frem af hende, men jeg er sikker på hun ville være ok med, at vi bare viser hende frem engang imellem 🙂

Læs iøvrigt en ny artikel om vores lille familieprojekt på dr.dk. Her kan du også se et glimt af Billie ♥

 

Meet Billie-Mai♥

Tak for jeres kærlighed derude!

Lots of Love♥

 

 

15. maj 2018
/

Min første træningslejr med Billie

Udgivet i kategorien Nyt, Svømning

Så blev mit ‘comeback’ skudt igang, og turen gik til Calella i Spanien. Mange forbinder Calella med en party-by, og det var det nok også engang, men de har faktisk et udemærket træningsanlæg, så et super sted at tage på træningslejr. Jeg har været der en solid håndfuld gange, på træningslejr, men denne gang var selvfølgelig meget anderledes. Den var både anderledes i den forstand, at jeg nærmest er startet ‘forfra’, men også fordi jeg jo denne gang var afsted som mor og havde lille B med på sidelinjen. – og, så er min mand nu min træner! Så MANGE ting er anderledes, men det var super fedt og alt gik som smurt, gudskelov for det.

Kan jeg overhovedet svømme?!

Det var så sindssygt hårdt at komme igang igen, og min ømhed i kroppen vil ingen ende tage, er bare kronisk træt og øm. Men sikke en befrielse jeg følte, måske ikke så meget i kroppen, men i mit sind, ved at komme igang igen. Jeg kunne ikke træne det meste af december, og januar var også udelukket. I februar begyndte jeg stille og roligt at bevæge mig lidt, men slet ikke i den grad jeg gerne ville. Man skal åbenbart passe ret meget på efter man har født et barn, ens krop skal lige hele ordenligt inden man sådan rigtigt må være aktiv. – og det er så NU!! Jeg er i fuld gang, og kiloene falder stille og roligt af! Kan slet ikke beskrive hvor dejligt det er at kunne give den gas i træningscentret, og nu glæder jeg mig bare til at min vandføling og form er på plads til at kunne give den max gas i vandet også 🙂

Jeg følte lidt til at starte med, at jeg slet ikke kunne finde ud af at svømme, min vandføling var totalt stået af. Meeeeen den kom heldigvis hurtigt tilbage, og nu er den nogenlunde på plads. Butterflyen kommer nok til at tage noget tid at få på plads, hvor crawl er noget lettere at genfinde. Nu skal jeg ‘bare’ tilbage i min kampvægt og så blive stærk igen – så kører bussen 😉

Billie’s første flytur & gode tips!

Billie klarede det hele så sindssygt godt. Lige fra flyturen derned, til at ligge i klapvognen og bare slappe af mens mor trænede. Det eneste der ikke var som herhjemme, var hendes sove rutiner, ikke fordi vi ikke puttede hende i seng som vi plejer, men hun sov bare ikke lige så godt som herhjemme. Mon hun kunne fornemme eller lugte at hun ikke var hjemme, og derfor ikke sov så godt? – jeg ved ikke hvorfor, men noget var der i hvert fald galt. Det var som om hun bare ikke kunne slappe ordenligt af. Anyways, hun fik en masse gode lange lurer i løbet af dagen i klapvognen, så hun fik jo nok indhentet det hun ikke som om natten, MEN det gjorde vi jo bare ikke… sååå det var lidt hårdt nogle af dagene da jeg jo samtidigt var øm og træt af træningen.

Et par tricks til flyturen og de her berømte propper i ørerne, er seriøst ‘bare’ at amme (eller gi’ en flaske)!

Amme, amme, amme til de ikke gider ligge der længerer. På den måde får de ikke propper i ørerne (pga. synkebevægelsen), og så er der ingen brok og gråd. MEN det skal times! Vi fik ikke lige timet den på vej hjem, og en god halv time/40 min. inden landing begyndte Billie at skrige som hun aldrig har skreget før. Shit jeg fik det varmt lige pludseligt, oh my god! Nedstigningen var begyndt, og den havde vi ikke lige fanget, så hendes propper i ørerne var jo selvfølgelig begyndt og det virkede til, at det gjorde møg hamrende ondt på hende 🙁  Øv øv øv altså. Stakkels lille B, hun var så ulykkelig. Så ja, vi var den familie der havde den skrigende unge på vej hjem fra Barcelona d. 31. marts 2018 omkring kl. 17. Så hvis du var med om bord på dette fly og ikke kunne høre dine egne tanker pga. babygråd, så UNDSKYLD herfra. Vi gør det bedre næste gang 😉

Næste skridt

Det næste skridt for mig nu, er at jeg skal kvalificere mig til DM til sommer (sidst jeg skulle kvalificere mig til et DM, var da jeg var 12/13 år gammel). Det sker forhåbenligt på et tidspunkt denne måned og så skal jeg sådan set bare komme i så god form som muligt inden DM i Juli måned 🙂 GLÆDER mig helt vildt!

Nårh ja, og så går jeg stadig og leder efter en hovedsponsor som kan få mig hele vejen til OL i 2020. Når/hvis det kommer på plads, så er vi ‘good to go’, og der er kun én vej fremad!

Wish me luck ♥

 

 

3. maj 2018
/