Vild Med Dans – palietter og falske smil, Vol.1

Udgivet i kategorien Nyt, Svømning

Det er Vild Med Dans sæson!!!

Der er sæsonstart på vild med dans på fredag, mener jeg det er, og jeg glæder mig til at følge de mange nydansere 🙂 I år bliver det lige lidt sjovere end de foregående år, da vi jo har en svømmepige med blandt alle de modige. Mie Østergaard Nielsen, som er min fellow Olympiske bronze vinder fra Rio 2016, skal danse med i år, og jeg glæder mig til at se hende både i tv men nok endnu mere i live studiet.

Jeg var selv med i Vild med dans  i 2012, og det var et fantastisk afbræk fra min egen sport og min strikse hverdag. Men, der skete også en masse forandringer i mit liv i denne periode, og jeg måtte indse en hel del ting, som var ekstremt svære at indrømme både over for mig selv, men nok mest af alt over for min familie. Det var den sværeste periode i mit liv og i min svømmekarriere, men på det tidspunkt ignorerede jeg alle følelser og afviste al form for hjælp. Dette var min måde at flygte fra problemerne på, og det førte bestemt ikke til noget godt.

Olympisk fiasko

OL 2012 i London, var det OL, hvor jeg skulle vinde min første OL medalje. Det var her jeg skulle sætte mit punktum og skrive mig ind i historiebøgerne. Det var også her jeg skulle svømme mit sidste løb og efterfølgende tage hjem til min mand og stifte familie. Det var planen…

Jeg ankom til OL i London som regerende Verdensmester, og alle omkring mig, inklusiv mig selv, regnede med at jeg skulle vinde min OL medalje ved det mesterskab. Jeg var i mit livs form og synes selv jeg havde styr på mig selv, mit privatliv, menneskene omkring mig og jeg var klar til at give den max gas! Jeg havde sat hele planen op og der var jo intet der kunne gå galt, jeg havde forberedt mig på alt, troede jeg.

Nogle gange går tingene ikke lige helt som man gerne vil have de går, og det gjorde det ikke for mig til OL i London. Der er nok nogle af jer som har hørt historien før, og den er egentligt ikke så lang, og heller ikke så kompliceret. Jeg står og skal svømme mit livs finale løb til OL, 100 meter fri, og 10 min inden jeg skal i call room, hjælper min træner mig med at få svømmedragten ordenligt på plads. Min dragt sprænger, og er gået helt i stykker, 10 min inden start. Det tager ca. et par minutter at få sådan en krabat af og ca. 10 minutter at få en ny på igen. Kort sagt, så har jeg kun et valg, og det er at få revet min nuværende dragt af og tage en gammel brugt dragt på, i håb om at det ville gå hurtigere. Jeg stod splitter ragende nøgen foran rigtig mange mennesker og måtte kæmpe med at få en ny dragt på, for så at løbe tilbage til call room og bede til at jeg nåede til start.

Jeg nåede det… De stod alle sammen og ventede på mig. Starten gik og jeg kom sindssygt godt fra start! Jeg vendte først ved de første 50 meter, men efter vendingen fik jeg nærmest en mavepuster. Al energien gik ud af mig og jeg havde ikke flere kræfter tilbage. Jeg havde brugt al min energi og kraft på at flå min dragt af og på at løbe fra det ene hjørne af stadion til det andet for at nå til start til tiden. Der var ikke mere at komme efter. Jeg havde ikke mere tilbage. Jeg kom længere og længere bagud, og måtte indse at min drøm og mit mål ikke ville gå i opfyldelse. Jeg husker jeg lå og græd de sidste 10 meter af løbet.

Jeg havde sagt til alle omkring mig, at dette ville blive mit sidste OL og nok det sidste løb i min karriere, for jeg skulle hjem og stifte familie. Men jeg vidste med det samme, da dette løb var overstået, at jeg ikke ville kunne slutte på denne måde. Jeg var slet ikke færdig med min sport, jeg ville have revanche, og jeg ville gøre Danmark stolt af mig igen!

Følelserne gemt langt langt væk

Turen gik hjem til Danmark igen og her skulle jeg så bearbejde hvad der lige var sket, prøve at komme oven på og starte på en frisk. Jeg havde det slet ikke godt, og oven i hatten, så fik jeg at vide da jeg kom hjem, at mine forældre skulle skilles. Lidt af et chok, men der kan ske meget på 2 måneder, som var den tid jeg havde været væk på træningslejr og til OL. Jeg var selvfølgelig ked af det, men jeg tror faktisk aldrig jeg har grædt over det. Jeg tror ærlig talt, at jeg var så distræt i mit eget liv, at jeg var fuldstændig uopmærksom over for mine omgivelser. Jeg reagerede eller bearbejdede slet ikke situationen som jeg burde have gjort.

Til gengæld, så sagde jeg ja til at være med i vild med dans. Det var den perfekte måde at forsvinde lidt fra mit eget liv på, glemme alle mine sorger og leve i en fantasi. Jeg huske jeg var en helt anden Jeanette, som var ligeglad med konsekvenser og ligeglad med andres følelser, for nu handlede det kun om mig. Jeg skulle bare have det sjovt, gå i byen, drikke mig fuld og gøre alle de ting, som jeg normalt aldrig kunne finde på at gøre. Jeg får en ekstremt ubehagelig følelse når jeg sidder og skriver om dette, og jeg ville ønske jeg kunne skrue tiden tilbage og lave lidt om på tingene.

Vild med dans

Vild med dans var en pigedrøm der blev udlevet, og jeg elskede hver fredag! Jeg følte til tider, at jeg levede en andens liv og når fredag aften var slut, så skulle jeg hjem til mit eget kedelige leverpostejs-agtige liv. Jeg skulle tage en masse beslutninger om karriere og privatliv og det var en følelse jeg slet ikke kunne holde ud. Jeg ville bare forsvinde hele tiden.

Fortsættes…

 

 

 

 

 

6. september 2017
/
Tidligere indlæg Næste indlæg

2 Kommentarer

  • Reply Alex Palermo

    Hej Jeanette,
    Være glad for det du har.. Du har det hele 🙂 Det lyder måske som en cliché men, det er ikke altid at vinde der det vigtigste… du har bevist alt… du er en vinder ! Fortsæt med hvad livet bringer dig og være glad for det. By the way, nice website !
    Som man siger på italiensk : Forza e sempre avanti !!!!!
    Kindly,
    Alex

    6. september 2017 at 13:03
  • Reply Vickie W.

    Heej Jeanette
    Wow. Dit indlæg rørte mig dybt! Du er et levende eksempel på, at det i den grad betaler sig at kæmpe sig igennem de svære perioder. Det hele skal jo nok gå i sidste ende! Sætter stor pris på din ærlighed, og ser frem til næste indlæg Jeg håber du har det godt, det er desværre længe siden.

    Stort kram
    Vickie

    6. september 2017 at 19:34
  • Skriv en kommentar

    Du vil måske også ku' li'