Frihed & Outfits

Udgivet i kategorien Nyt, Outfit

Dem som har fulgt med her på bloggen fra start af, ved også godt hvor dårligt jeg har haft det, og hvor lidt jeg har kunnet lave. Men NU har jeg det bedre, MEGET bedre! Jeg træner 4-5 gange ugenligt, jeg får mere og mere energi, og mere frihed til at gøre hvad jeg plejer. Tre gange foregår hos PHYSIOGA (1x Yoga + 2x Funktionel træning), og så svømmer jeg for det meste to gange i ugen. En ting som er endnu mere YAY-følelse, er at jeg kan se og føle at min krop bliver strammet lidt op igen, og jeg føler mig bedre tilpas. Det har altså virkelig været mærkeligt bare at bliver blødere og blødere og større og større. Jeg håber lidt på at min vægt stagnerer lidt nu, og at jeg ikke fortsætter min voldsomme vægtøgning. – ellers bliver fandeme svært at lave et comeback, haha!

Outfits

Anyways, det var slet ikke det jeg ville tale om her. Jeg ville faktisk bare vise jer nogle fede outfits, som jeg har haft på de sidste par weekender. Det kan være der er andre gravide derude, som har lige så svært ved at finde pæne klæder til vores nuværende kroppe, som jeg har? Men jeg fandt alligevel noget, som jeg synes er værd at vise frem 😉

Forrige weekend var jeg i Tivoli til ‘The Voice 2017’ show, og det er jo et low key event, men man gider bare heller ikke ligne udskidt æblegrød vel? Jeg fik sat nogle ting sammen, som jeg allerede havde i skabet, som jeg stadig med nød og næppe kan passe.

De grønne bukser er fra H&M og min sorte blondebluse er fra N21, og så har jeg bare en sort stretchy stropbluse på indeunder fra H&M. Bukserne er faktisk med lynlås bagi og er højtaljede, men det kan jeg jo ikke pt, så jeg lyner dem ikke, men folder dem istedet og sætter dem under maven. Skoene (som er loafers) er fra Hafnium 🙂

I lørdags var jeg så til Guldtuben for at dele en award ud til ‘Årets Snapchatter’. Jeg skulle jo på scenen, så jeg ville gerne se ekstra godt ud, men var bare i mega krise mht. tøj. Helt tilfældigt løber jeg ind i Bettina Beltner, som er personlig styler og har butikken ‘Butik Bettina Beltner’ i lyngby. Bettina hjalp mig med at finde et über nice outfit samt lækre smykker, det reddede min aften!! Kimonoen er fra ‘The Sophie’.

Sådan her så make-up og smykker ud (make-up og hår får jeg altid lavet hos B’licious i lyngby)  🙂

Og selve ‘outfittet’ så således ud.

Jeg nød at føle mig lækker og rigtig godt tilpas for en aften! Og tak til Thomas Skov, som sørgede for jeg ikke faldt på scenen 😉

Var der nogle af jer, som så Nærkontakt på Kanal4 igår?? Jeg var med, og det var den vildeste oplevelse! Det var så også første gang jeg har tudet på TV, ups…  Jeg skriver om min oplevelse i Nærkontakt, i denne uge, så følg med på de sociale medier, for at se hvornår indlægget kommer op. Jeg lægger bl.a. et billede op af min meget flotte håndtegning 😉 Hvis du ikke så programmet igår, så kan du finde afsnittet HER

 

13. september 2017
/
Tidligere indlæg Næste indlæg

Skriv en kommentar

Du vil måske også ku' li'