Billie’s barnedåb

Udgivet i kategorien Baby, Nyt, Real life

Så blev det Billie-Mai’s tur til at blive døbt, og hold op det var en stor dag! Meget bedre end vi nogensinde havde forestillet os. Faktisk troede jeg ikke det ville blive til ‘a big deal’, men jeg skal da lige love for, at når man står der og ser sit barn blive døbt, at man får noget af en klump i halsen. Jeg måtte kæmpe for at holde tårerne inde, og tilsidst gik den ikke længere, tårerne trillede ned af kinderne på mig. Dagen er helt klart på en top 3 liste over de bedste dage i mit liv! (de to andre er da Billie blev født og vores bryllup).

Jeg tror bare, at det er alle følelserne forbundet med hendes ankomst til denne verden, som bruser frem når man står der i kirken. Selvfølgelig er det stort at blive døbt, men jeg tror for mig, at der er meget mere forbundet med min emotionelle reaktion denne dag.

Sankt Jakobs Kirke

Billie blev døbt i Sankt Jakobs Kirke på Østerbro, og hvis du ikke kender den, så er den et besøg værd. Den er så charmerende indvendigt og så har den bare den bedste karma og stråler af kærlighed ♥ Vores kærlighedsbarn fik i hvert fald den bedste barnedåb som gik over al forventning. Det virkede sgu ærligtalt til at hun var vild med at blive døbt, hun sagde ikke en lyd og da vi kom til selve ‘døbedelen’, så lignede hun nærmest én der bare gerne ville døbes helt ned i det der døbefad. Hun valgte dog lige at lave en ordentlig omgang lort i bleen ca. 5 min inden det var hendes tur, og når Billie laver stort, så er det STORT, så det kunne ikke vente til bagefter. Heldigvis er mor her møg hurtig til bleskift, så vi klarede den – jeg arbejder bedst under stress 😉

Men udover det, så var hun bare dagens stjerne, og det var først da vi skulle til at have taget billeder osv. at hun sagde fra. Det pjat gider hun fandme ikke.

Billie er nu døbt i Faderen, Sønnens og Helligåndens navn, og vi kunne ikke være mere stolte ♥ Hun er for sej!

Festen!!!!

Vi havde lejet det mest fantastiske sted at holde reception/frokost for vores gæster. Stedet kalder sig Promenaden, og det ligger på Frederiksberg Àlle. Stedet er fuldstændig nyrenoveret og WAUW de har gjort det godt. Stemningen er det man kalder, på godt dansk, pisse hamrende hyggeligt, og et sted hvor man kan drømme sig lidt væk til en fransk gadecafé på det parisiske fortov. OG et sted jeg fra nu af vil anbefale ALLE jeg møder på min vej! Vi fik den bedste service og noget rigtig lækkert mad. Vi havde valgt at servere tapas til vores gæster og det virkede til, at det var en kæmpe succes – folk var vilde med det! 🙂

Kagen

To ting jeg meget gerne vil fremhæve ved vores fest er kagen og vores bordkort! To ting jeg er super stolt af at kunne vise frem og så mega glad for, at kunne skabe sådan et arrangement for min lille krudtugle. Kagen ses nedenfor og er lavet af Rikke som ejer Cakelicious. Jeg kontaktede Rikke og havde en klar forstilling om hvad jeg gerne ville have, og bad hende derfor lave en kage udfra det billede jeg havde, men med hendes twist selvfølgelig. Og jeg skal lige love for at der står Rikke udover hele kagen 🙂 Det blev den sødeste kage jeg nogensinde har set ♥ Af hjertet TAK Rikke – det var prikken over i’et til vores fest.

Tjek Rikkes kager ud HER!

Bordkort

Hvis du mangler en fed idé til din fest, så har jeg her en super cool idé og faktisk også en gave til dine gæster. Bordkort i læder! En lille læderlap med en nøglering i, som du lægger som bordkort og som dine gæster kan tage med hjem som minde eller tage den i brug i deres nøglebundt. Genialt! Nedenfor ser du vores eksempel på bordkortene – det var et cool minde fra dagen, at kunne give gæsterne med hjem. Og alle gæster var ret begejstret over denne lille gadget som de rent faktisk kunne bruge til noget.

Interesseret? Hvis du bruger rabatkoden jeanette25 så får du lige nu 25% rabat på deres bordkort i læder – tilbuddet gælder hele april. Tjek deres hjemmeside ud HER!! – husk rabatkoden 😉

Helt igennem en fantastisk dag, som jeg aldrig nogensinde vil glemme, og jeg glæder mig allerde til at fortælle Billie om denne dag, når hun en dag forstår lidt mere. Jeg er så sindssygt stolt af hende og af os som familie. Jeg er fuldstændig pjattet med os 😉

Lots of love

 

 

9. april 2018
/
Tidligere indlæg Næste indlæg

2 Kommentarer

  • Reply Henriette

    Billie-Mai ❤️

    10. april 2018 at 08:30
  • Reply Sandra Baik

    Kære Jeanette, hvor er dit fine lyserøde sæt fra som du havde på til barnedåben?

    22. april 2018 at 20:56
  • Skriv en kommentar

    Du vil måske også ku' li'