Indlæg i kategorien:

Svømning

The comeback plan!

Udgivet i kategorien Nyt, Real life, Svømning

Så er planen lagt… eller det vil sige, planen om et comeback er sikker, men hvordan det skal gøres er stadig lidt usikkert. Jeg er super tændt på ideen og min motivation er der 100%, men jeg har bare et andet liv nu, og det er ikke kun op til mig om det kommer til at fungere eller ej.

Billie-Mai er møg lækker og møg sej og en relativt nem baby, der er bare én ting hun meget gerne må blive bedre til, nemlig at sove! Hun er blevet markant bedre, og sover egenligt ret godt, men jeg ved jo hvad elitesport kræver, og jeg ved hvad der skal til for at jeg præsterer bedst, og det er IKKE med afbrudt søvn hver eneste nat. Jeg skal have min søvn før jeg kan træne fuld tid, men heldigvis er der et halvt års tid til at jeg skal op i fuld træningsmængde, og så satser vi på at Billie sover igennem til den tid 😉 Ikke?

Rutiner?

Hvornår får de fleste børn egenligt en rigtig ‘soverutine’?

Amning – hvor lang tid skal man amme? Altså hvad er bedst? Man kan jo sagtens læse en masse bøger om det, men hvad er jeres erfarringer? Og hvornår skal man så begynde at introducere fast føde?

Der er ingen tvivl om, at det ville være bedst for min sport hvis jeg kunne komme af med de her mega babser og begynde at gå lidt på slankekur, men hvad er bedst for Billie? Min sport fylder meget og jeg vil rigtig gerne hurtigt tilbage i form, men B kommer selvfølgelig først.

Hovedsponsor

For at det hele skal lykkes, så kræver det jo en økonomi som kan opfylde alle de behov jeg har for at komme i bedst mulig form. Jeg skal kunne satse på svømningen fuld tid og samtidig få mit familieliv til at køre. Jeg går uden om systemet denne gang, dvs. at jeg ikke er en del af det nationale træningscenter eller får støtte af Team Danmark eller dansk svømmeunion. Marco skal være min træner og Billie kommer med på kanten når jeg ligger i vandet – ja, en noget anderledes hverdag. Vi får ingen økonomisk støtte af hverken dansk svømmeunion eller Team DK, så derfor leder jeg efter en hovedesponsor som er interesseret i at være en del af mit comeback og følge mig til forhåbenligt at kunne slutte af til OL i Tokyo 2020. – såååååå hvis det er dig, så skriv os lige en besked ik 😉 haha!

Artikel på TV2 om mit ‘comeback’

Læs artiklen HER

Igen undskyld at der er lidt langt imellem mine blogindlæg, jeg prøver at få alt til at spille, men der er simpelhent ikke nok timer i døgnet…

Lots of LOVE ♥

PS. Jeg havde ikke tid til at rette indlægget for stavefejl og diverse, sorry! Billie var sulten…

 

12. marts 2018
/

Svømme EM på kortbane – uden mig!

Udgivet i kategorien Nyt, Svømning

EM på kortbane i svømning starter imorgen, i Royal Arena i København, og det bliver uden mig. Det er sååååååå mærkeligt ikke at skulle svømme det og selvom jeg glæder mig til at skulle føde lige om lidt, og til at være mor, så glæder jeg mig allerede til at svømme et kortbane mesterskab igen!!! Jeg svømmede mit første EM på kortbane da jeg var 14 år gammel, og har kun misset et mesterskab siden dengang pga. en ribben skade, så at sidde her dagen før det hele går løs med kæmpe mave, er en smule mærkeligt.

Kortbane mesterskaber er mindre prestigefyldte, men MEGA fede og sjove at svømme! Det er selvfølgelig sjovest hvis alle ens hårdeste konkurrenter er tilstede til stævnet, så man kan få en ordentlig battle ud af det. Men som crawl og butterfly sprinter, kan man være ret sikker på at alle for det meste er tilstede og at det bliver nogle sjove og hurtige finaler, hvor alt kan ske! Jeg ved ikke hvorfor det altid er sådan, at konkurrencen i sprint disciplinerne, og specielt crawl og butterfly, altid er så hård, men jeg går ud fra at det bare er fordi det er det sjoveste at svømme, og der er derfor er flere om budet, og derfor flere konkurrenter. Men det er FEDT, og jeg elsker det! Jeg elsker at man aldrig ved hvad der kan ske i en finale i f.eks. 100 butterfly, det gør det hele lidt mere intenst og mega nervevragende. Det er lige præcis den følelse jeg savner og er dybt afhængig af.

Vi ses måske på TV2

Det er meningen at jeg skal i TV2 studiet og kommentere svømning under finalerne på torsdag, men jeg kan altså ikke love noget. Jeg er en uge fra termin, og jeg må indrømme at jeg føler det kan ske når som helst nu. Jeg er en omvandrende hval, og jeg har rigtig mange plukveer, så måske ser i mig i TV kassen på torsdag, måske gør i ikke. Uanset hvad, så kommer jeg til at følge de danske svømmere under dette EKM, det bliver spændende at se hvor mange medaljer de får skrabet sammen. Jeg ved faktisk ikke hvad vores rekord er for et EKM, men jeg plejer at vinde en 3-4 (individuelle) stykker, Mie Ø Nielsen plejer også at rive et par stykker og Rikke Møller kan man også altid stole på. Så har vi selvfølgelig vores OL guldvinder Pernille Blume som burde hive nogle stykker hjem i crawl sprinterne og udover disse profiler skal vi holde øje med de nye unge såsom Viktor Bromer (200 butterfly) og Emilie Backmann (50 og 100 butterfly).

Jeg håber meget jeg kommer til at kommentere på torsdag, da lige netop Emilie skal svømme 50 butterfly. Hun kunne sagtens gå hen og hive en medalje hvis det hele klapper for hende. Sidste år blev hun blandt top 8 til VM på kortbane, og nu snakker vi altså kun Europa, så der er bestemt gode chancer for hende i år.

Mig om 2 år?

Nu skal jeg jo lige føde en baby her om lidt, men der er EKM igen om 2 år, og jeg satser på at jeg er med der. Kan jeg ikke godt træne mig op på 2 år? Det er i hvert fald målet. Nu må vi se hvordan det hele kommer til at gå, det bliver et spændende forløb!!

Held og lykke til alle de danske vikinger!!! You’ve got this!!

Lots og love ♥

12. december 2017
/

Vild Med Dans – Palietter og falske smil, Vol.2

Udgivet i kategorien Nyt, Svømning

Vild med dans

Vild med dans var en pigedrøm der blev udlevet, og jeg elskede hver fredag! Jeg følte til tider, at jeg levede en andens liv og når fredag aften var slut, så skulle jeg hjem til mit eget kedelige leverpostejs-agtige liv. Jeg skulle tage en masse beslutninger om karriere og privatliv og det var en følelse jeg slet ikke kunne holde ud. Jeg ville bare forsvinde fra det hele.

Hvis bare fredagen kunne vare for evigt, sådan en følelse sad jeg med ret ofte. Vi mødte ind relativt tidligt fredag morgen, og blev nærmest smidt direkte i make-uppen eller ind på dansegulvet for at lave generalprøve. Man kunne sidde i make-uppen i up til 3 timer, men det var alle 3 timer værd! Jeg elskede det! Man sidder bare der og bliver smukkere og smukkere. Der bliver sat hår på én, lagt make-up, og du har alle de bedste mennesker omkring dig, som kun er ude på én ting, nemlig at gøre dig så smuk som muligt. Ikke dårligt vel?? Og nårh ja, så er der jo også kjolerne, palietterne og spotlightet… hvilken kvinde ville ikke elske det? Klokken bliver hurtigt lidt i otte, og showet skal til at starte. Jeg har jo altid været en race horse, så jeg elskede adrenalinen inden vi skulle på dansegulvet. Jeg elskede også hvert et sekund når det var min tur til at vise Danmark mine ret så uprofessionelle bambi-dansetrin 🙂


Lettelsen

Jeg mener vi røg ud som fjerde sidste par (kan ikke huske det 100%), og vi røg faktisk ud på vores bedste aften. Vi dansede to danse, hvor vi blev nr.2 samlet i vores rumba og vi vandt vores Salsa. Men, vi røg ud, og man kan da snakke om at stoppe på toppen 😉 Selvom man står med en enorm skuffelse lige når man ryger ud, så var det for mig en kæmpe lettelse. Jeg var i en periode i mit liv, hvor jeg var nødt til at tage nogle vigtige beslutninger, og det kunne ikke lade sig gøre i al den danse/spotlight-rus. Jeg kunne ikke tænke klart, og tage den rigtige beslutning, samtidig med at udleve min indre dansedronning.

Skulle jeg stoppe min karriere eller starte på en frisk? Og var det kun svømningen der var noget galt med, eller gav jeg bare den skylden? Efter rigtig lang tids tænken frem og tilbage, blev jeg enig med mig selv om, at svømningen var mit kald og jeg ville ikke være foruden den. Jeg var ikke klar til at stifte familie og være husmor, tanken skræmte mig faktisk en hel del. Måske var jeg slet ikke klar til at være gift.

Kort tid efter jeg var færdig med vild med dans, tog jeg til asien for at svømme World Cups, for at komme ‘back on track’ med min svømning. Det var samtidigt rigtig godt at være afsted, da det gav mig en hel del tænketid ALENE. Jeg var nemlig helt alene afsted, uden træner, uden holdkammerater og uden nogen form for forstyrrelse. Det var bare mig og min svømning, og så fik jeg lov til at komme ud med alle mine frustrationer og aggressioner da jeg endelig skulle konkurrere igen. Det var godt for mig at komme væk og godt for mig at være helt alene. Jeg vendte hjemad med fornyet energi, men også med følelsen af at jeg nok mest af alt havde brug for en helt ny start, hvad alt angik. Jeg skulle svømme og jeg skulle ikke være gift… Jeg kan vel konstatere ud fra alt dette, at alle de smil der kom fra mit vedkommende under vild med dans, nok primært var falske, for jeg var ikke glad.

Et nyt kapitel

Jeg fortsatte min svømning i stor stil, blev Europamester to måneders tid senere, Verdensmester sommeren efter, og min karriere har faktisk kun været positiv og succesrig lige siden. Mit ægteskab gik ikke helt lige så godt, og vi gik fra hinanden et års tid efter. Jeg synes vi begge kæmpede til det sidste, og vi forsøgede at få det hele til at fungere, men man skal også bare nogle gange være realistisk og se tingene i øjnene.

Idag er jeg jo gravid og gift med Marco, og jeg er gladere og lykkeligere end nogensinde ♥ Tingene gik jo alligevel godt, selvom jeg til tider tænkte ‘hvad skal der dog blive af mig’. Det var en sindssyg periode i mit liv, og det er jo ikke engang halvdelen af detaljerne som i får her på bloggen.

Livet kan være en bitch nogle gange, men jeg er overbevist om, at ‘everything happens for a reason’, altså alt har en årsag, alt sker af en grund…

God fornøjelse til som skal følge med i vild med dans i aften, jeg er bestemt én af dem 🙂

Love to you all ♥

 

8. september 2017
/

Vild Med Dans – palietter og falske smil, Vol.1

Udgivet i kategorien Nyt, Svømning

Det er Vild Med Dans sæson!!!

Der er sæsonstart på vild med dans på fredag, mener jeg det er, og jeg glæder mig til at følge de mange nydansere 🙂 I år bliver det lige lidt sjovere end de foregående år, da vi jo har en svømmepige med blandt alle de modige. Mie Østergaard Nielsen, som er min fellow Olympiske bronze vinder fra Rio 2016, skal danse med i år, og jeg glæder mig til at se hende både i tv men nok endnu mere i live studiet.

Jeg var selv med i Vild med dans  i 2012, og det var et fantastisk afbræk fra min egen sport og min strikse hverdag. Men, der skete også en masse forandringer i mit liv i denne periode, og jeg måtte indse en hel del ting, som var ekstremt svære at indrømme både over for mig selv, men nok mest af alt over for min familie. Det var den sværeste periode i mit liv og i min svømmekarriere, men på det tidspunkt ignorerede jeg alle følelser og afviste al form for hjælp. Dette var min måde at flygte fra problemerne på, og det førte bestemt ikke til noget godt.

Olympisk fiasko

OL 2012 i London, var det OL, hvor jeg skulle vinde min første OL medalje. Det var her jeg skulle sætte mit punktum og skrive mig ind i historiebøgerne. Det var også her jeg skulle svømme mit sidste løb og efterfølgende tage hjem til min mand og stifte familie. Det var planen…

Jeg ankom til OL i London som regerende Verdensmester, og alle omkring mig, inklusiv mig selv, regnede med at jeg skulle vinde min OL medalje ved det mesterskab. Jeg var i mit livs form og synes selv jeg havde styr på mig selv, mit privatliv, menneskene omkring mig og jeg var klar til at give den max gas! Jeg havde sat hele planen op og der var jo intet der kunne gå galt, jeg havde forberedt mig på alt, troede jeg.

Nogle gange går tingene ikke lige helt som man gerne vil have de går, og det gjorde det ikke for mig til OL i London. Der er nok nogle af jer som har hørt historien før, og den er egentligt ikke så lang, og heller ikke så kompliceret. Jeg står og skal svømme mit livs finale løb til OL, 100 meter fri, og 10 min inden jeg skal i call room, hjælper min træner mig med at få svømmedragten ordenligt på plads. Min dragt sprænger, og er gået helt i stykker, 10 min inden start. Det tager ca. et par minutter at få sådan en krabat af og ca. 10 minutter at få en ny på igen. Kort sagt, så har jeg kun et valg, og det er at få revet min nuværende dragt af og tage en gammel brugt dragt på, i håb om at det ville gå hurtigere. Jeg stod splitter ragende nøgen foran rigtig mange mennesker og måtte kæmpe med at få en ny dragt på, for så at løbe tilbage til call room og bede til at jeg nåede til start.

Jeg nåede det… De stod alle sammen og ventede på mig. Starten gik og jeg kom sindssygt godt fra start! Jeg vendte først ved de første 50 meter, men efter vendingen fik jeg nærmest en mavepuster. Al energien gik ud af mig og jeg havde ikke flere kræfter tilbage. Jeg havde brugt al min energi og kraft på at flå min dragt af og på at løbe fra det ene hjørne af stadion til det andet for at nå til start til tiden. Der var ikke mere at komme efter. Jeg havde ikke mere tilbage. Jeg kom længere og længere bagud, og måtte indse at min drøm og mit mål ikke ville gå i opfyldelse. Jeg husker jeg lå og græd de sidste 10 meter af løbet.

Jeg havde sagt til alle omkring mig, at dette ville blive mit sidste OL og nok det sidste løb i min karriere, for jeg skulle hjem og stifte familie. Men jeg vidste med det samme, da dette løb var overstået, at jeg ikke ville kunne slutte på denne måde. Jeg var slet ikke færdig med min sport, jeg ville have revanche, og jeg ville gøre Danmark stolt af mig igen!

Følelserne gemt langt langt væk

Turen gik hjem til Danmark igen og her skulle jeg så bearbejde hvad der lige var sket, prøve at komme oven på og starte på en frisk. Jeg havde det slet ikke godt, og oven i hatten, så fik jeg at vide da jeg kom hjem, at mine forældre skulle skilles. Lidt af et chok, men der kan ske meget på 2 måneder, som var den tid jeg havde været væk på træningslejr og til OL. Jeg var selvfølgelig ked af det, men jeg tror faktisk aldrig jeg har grædt over det. Jeg tror ærlig talt, at jeg var så distræt i mit eget liv, at jeg var fuldstændig uopmærksom over for mine omgivelser. Jeg reagerede eller bearbejdede slet ikke situationen som jeg burde have gjort.

Til gengæld, så sagde jeg ja til at være med i vild med dans. Det var den perfekte måde at forsvinde lidt fra mit eget liv på, glemme alle mine sorger og leve i en fantasi. Jeg huske jeg var en helt anden Jeanette, som var ligeglad med konsekvenser og ligeglad med andres følelser, for nu handlede det kun om mig. Jeg skulle bare have det sjovt, gå i byen, drikke mig fuld og gøre alle de ting, som jeg normalt aldrig kunne finde på at gøre. Jeg får en ekstremt ubehagelig følelse når jeg sidder og skriver om dette, og jeg ville ønske jeg kunne skrue tiden tilbage og lave lidt om på tingene.

Vild med dans

Vild med dans var en pigedrøm der blev udlevet, og jeg elskede hver fredag! Jeg følte til tider, at jeg levede en andens liv og når fredag aften var slut, så skulle jeg hjem til mit eget kedelige leverpostejs-agtige liv. Jeg skulle tage en masse beslutninger om karriere og privatliv og det var en følelse jeg slet ikke kunne holde ud. Jeg ville bare forsvinde hele tiden.

Fortsættes…

 

 

 

 

 

6. september 2017
/