Indlæg i kategorien:

Real life

Tosprogede børn – barnets navn er…

Udgivet i kategorien Nyt, Real life

Hvad gør vi egentligt med sproget herhjemme? Skal vi fortsætte med det tosprogede?

Der er jo laaaaaaaang tid til at baby B begynder at forme nogen form for sprog, men jeg tænker at hun bliver præget tidligt. Man siger jo, at de allerede kan høre vores stemmer mens de ligger i maven, så måske hun allerede kan kende forskel på dansk og engelsk når hun kommer ud? Iøvrigt – lige et sidespring – vi tror vi er kommet frem til et navn, eller det ER vi! Det er ret spændende! Indtil videre kalder jeg hende baby B her på bloggen 😉

Hvad skal Marco?

Marco er igang med at lære dansk, og har faktisk været igang i et års tid, men skal han snakke dansk eller engelsk til baby B. Det er fedt at kunne så mange sprog som muligt, og hun kommer jo automatisk til at lære engelsk når hun bor i et land som Danmark, men skal vi holde fast i det tosprogede fra start af? Det kunne jo være fedt hvis hun kunne snakke med Marco’s side af familien, før hun begyndte i skole. Det eneste der bekymre mig, er at Marco aldrig kommer til at lære flydende dansk, hvis han fortsætter med at snakke engelsk herhjemme, for han vil så gerne lære det. Plus det ville gøre en masse ting meget nemmere hvis han kunne det danske sprog. -men hold nu kæft det er et svært sprog at lære!

Vi kunne også begge to bare snakke engelsk til baby B fra start af, og så bare satse på at hun jo automatisk lære dansk eftersom hun skal bo i Danmark og skal gå i danske institutioner og skoler…

Jeg kunne godt tænke mig at høre om der er nogen af jer, der voksede op med flere sprog i hjemmet. Og evt. om der er nogen af jer der står i sammen situation som os lige nu?? Kom meget gerne med jeres historier og/eller hvis i har gode tips og råd omkring dette emne.

Tak for jeres kærlighed ♥ God søndag aften derude!

 

5. november 2017
/

3 år i helvede – artikel

Udgivet i kategorien Nyt, Real life

Hej alle sammen,

Jeg håber i har jer en rigtig dejlig fredag aften derude! Hvis i har lyst til lidt aftenlæsning, så er der lige nu en artikel på dr.dk, om ja, lidt af hvert, men nok primært mine 3 år i helvede, som faktisk førte til en fantastisk svømmekarriere i sidste ende 🙂

Artiklen kan du læse HER

Det er blevet til et rigtigt godt skriv fra DR’s side, og selvom det er hårde ord at indrømme og måske også at læse for nogens vedkommende, så er det sandheden.

Ha’ en skøn fredag aften og dejlig weekend til alle ♥

3. november 2017
/

Fra Elitesvømmer til mor

Udgivet i kategorien Nyt, Real life, Rejser

Er det det jeg skal? Skal jeg gå fra at have et mega spændende liv som elitesvømmer til ‘bare’ at være mor? Det tror jeg altså ikke ville blive godt for nogen. Hverken for mig selv, min mand eller vores ufødte baby inde i mavsen. Jeg har krudt i røven, og jeg skal ikke være husmor. Respekt for dem som er det og kan det, men det er ikke mit kald, det helt sikkert.

Vi er begyndt herhjemme i det lille hjem, at snakke planer for det næste halve til hele år, og hvis vi får en baby som tillade det hele, så går vi en spændende tid i møde (ja, det gør vi jo nok faktisk uanset hvad). Jeg er vant til at rejse ca 150 dage om året, og i et OL år kommer vi oftes op og runder 200 rejsedage om året. Det er fantastisk at rejse og jeg elsker at opleve nye kulturer, men jeg må indrømme at de seneste 9 måneder har være ganske dejlige, med kun nogle få ugers rejsedage. Jeg elsker at være hjemme, men når det så er sagt, så håber jeg også at min fremtid kommer til at byde på rigtig mange spændende rejsemål.

Der poppede lige et billede op på min private facebook side her den anden dag, med et billede fra Bondi  beach i Sydney, Australien. Det mindede mig om hvor mange fantastiske minder jeg har, og ikke mindst hvor heldig jeg har været ♥ Billedet ses her.

Planen er…

Jeg vil jo gerne igang igen efter jeg har født, altså igang med svømningen igen, og jeg ved godt det bliver hårdt. Planen er, hvis baby tillader det, at tage hende med overalt og på den måde være i stand til at kunne dyrke min drøm selvom vi bliver forældre. Marco er svømmetræner, og mit comeback kommer til at være et familieforetagen. Jeg kommer højst sandsynligt til at joine Marco’s træning og på den måde få tingene til at fungere. Der er andre der har gjort det før mig, så det kan vi også! Jeg tror  på det!!

Nu går vi bare og venter på at hun kommer, og så krydser vi fingre for at alt går som det skal. Jeg GLÆDER MIG!! – og jeg glæder mig til at få min krop tilbage 😉

7 ugers countdown…

 

2. november 2017
/

Det første kys – fra London til København

Udgivet i kategorien Nyt, Real life

Jeg har siddet med lidt af en skriveblok her den sidste uge, og jeg tror det hænger sammen med at jeg er monster træt!!! Det her graviditet er jo det vildeste jeg nogensinde har været igennem, og nok også tæt på at være det hårdeste. Jeg har sagt længe, at året op til OL 2012 var det hårdeste år i mit liv, meeeeeen det sidste halve år kan godt konkurrere lidt med det. -det er dog på en noget anderledes måde selvfølgelig 😉 Men jeg har besluttet, med hjælp fra jer af, at jeg vil skrive om det første kys/møde med Marco 😉

At forberede sig til et OL er selvfølgelig hårdt fysisk, men jeg vil nok våge og påstå, at det for mig var aller hårdest psykisk. Jeg skulle stå i mit livs form til OL og det var egenligt ikke noget problem, men jeg kom også som regerende Verdensmester indtil dette OL, så der var et pres og en forventning som jeg aldrig havde oplevet før. Det var ikke kun folk omkring mig, det var bestemt også mig selv som skabte det her pres, og jeg kan stadig ærger mig den dag idag over hvor meget jeg lod mig påvirke. Udover en ødelagt dragt 10 min før mit livs finale i 100 fri, så var forventningerne og presset skyld i mit flop til OL 2012.

‘Everything happens for a reason’

MEN, sket er sket, og alt sker af en grund, det lever jeg i hvert fald efter nu, og har gjort det siden jeg begyndte at date med Marco 🙂 Han er en mand med nok det mest optimistiske sind jeg nogensinde har mødt, og at jeg er så heldig, at han har valgt at leve med mig her i Danmark, det fatter jeg næsten ikke. Han hjalp mig dengang, og hjælper mig den dag idag med at være mig, hele vejen igennem, uanset hvad folk siger og synes, og jeg har aldrig elsket nogen som jeg elsker ham.

Mange spøger os ofte om hvordan vi mødte hinanden i sin tid, og hvordan jeg fik ham overtalt til at flytte fra London til København… so here we go…

Smart ass og højtråbende

Marco og jeg har kendt til hinanden siden sommeren 2009, hvor vi kort snakkede sammen til VM i svømning. Vi er/var jo begge svømmere på meget højt plan, så vi har ofte set hinanden til diverse stævner. Jeg kan huske at jeg allerførst tænkte, holy shit en smart ass, men så hurtigt igennem ham 😉 Vi havde egenligt aldrig snakket så meget sammen, men jeg har altid set ham som en ven man kunne tale med hvis det var nødvendigt. Han udstrålede altid venlighed, åbenhed og var mega galant samt en lille snært af ’smart ass’ og alt for højtråbende 😉 Kombinationen er bare perfekt i min øjne.

Der gik jo mange år fra da vi lærte hinanden at kende, til vi rent faktisk begyndte at snakke regelmæssigt og til sidst begyndte at date. Og faktisk har jeg afvist ham så ufatteligt mange gange, at jeg næsten ikke kan forstå at vi idag er gift og skal være forældre sammen. Manden ved hvad han vil have, og han giver ikke op før han får det 😉 Som kvinde er der jo ikke noget mere tiltrækkende end det (synes jeg)!!!

Anyways, Marco skrev en besked til mig engang i November 2013, om jeg var okay, da han havde hørt at jeg skulle skilles fra min daværende mand. Han skrev ikke så meget andet end, at hvis jeg manglede noget selskab og en ven at snakke med, så var han der til at lytte. Totalt sødt og fuldstændigt uforpligtende. Jeg havde så meget brug for at snakke med en ‘neutral’ person, og jeg havde brug for at komme væk! Vi snakkede frem og tilbage (kun på venneplan), og blev enige om at jeg skulle komme til London og holde nytår med ham og en masse fælles svømmevenner. Jeg elskede planen, og det blev den fedeste nytårsaften! Da jeg kom til London opstod der noget mellem os, og jeg spenderede al min tid med Marco, som viste mig rundt i hele London og var en ‘true’ gentleman (et niveau af gentleman jeg aldrig har oplevet i danmark).

Jeg faldt pladask for ham, og det første kys faldt da klokken slog midnat nytårs aften♥

Siden den aften har jeg aldrig set mig tilbage, og efter et års tid med langdistanceforhold, spurgte jeg ham om han ville mig 100%. Han sagde ja, og derfor måtte vi gøre noget i forhold til at lære hinanden bedre at kende. Når man har et langdistanceforhold, så er det altid rosenrødt når man ser hinanden, og vi ved vidst godt alle sammen at virkeligheden ikke altid forholder sig sådan. Derfor måtte der ske et eller andet.

Jeg var meget ærlig over for ham, og sagde meget ligeud, at hvis han ville noget seriøst med mig, så måtte vi finde en løsning og bosætte os sammen i enten London eller København. Vi svømmede begge på højeste plan på det givne tidspunkt, så det handlede engenligt bare om hvem af os der havde de bedste træningsforhold. De bedste forhold fik vi i Danmark og jeg havde også klart den bedste træner på det tidspunkt, så det blev København der vandt 🙂

Januar 2015 flyttede Marco ind til mig med kun en sportstaske under armen. Han var totalt klar på et nyt kapitel og det samme var jeg. Da Marco flyttede ind, føltes det som det mest naturlige i hele verden, og det reddede helt klart vores forhold. Vi fandt hinanden på det helt rigtige tidspunkt i vores liv, og jeg føler mig heldig at jeg fandt min soulmate.

Dette var selvfølgelig en kort udgave af vores historie, men den er stadig pisse dejlig at fortælle 🙂

Har du fundet din soulmate?♥

 

 

 

25. oktober 2017
/