Indlæg i kategorien:

Nyt

From Paris with love vol. 1

Udgivet i kategorien Mad, Nyt, Rejser

Vi er på ferie!!!! Og det bliver vores sidste ferie kun os to (Pænt surrealistisk at tænke på).

Faktisk bliver, den næste uges tid her på bloggen, vildt spændende, og jeg lover at holde jer opdateret i hvad der kommer til at ske 😉 Jeg glæder mig som et lille barn, og jeg håber i vil synes om det 🙂

For et par dage siden var vi i Paris, og der var bare så vidunderligt som sædvanligt. Der var varmt, der var smukt og ja, så er det kærlighedens by og jeg ELSKER at være der! Marco og jeg har været der et par gange, og hver gang vi er der, er der egentligt kun meget få ting vi planlægger. Hjemmefra booker vi forskellige restauranter som vi holder af at spise på, bl.a. booker vi altid bord på Ralph’s (Ralph Lauren restaurant) som simpelhent bare er en vidunderlig og mega hyggelig oplevelse at spise på, og rigtig god mad, men ud over restauranter, er der ikke så meget vi planlægger på forhånd. Normalt tager vi bare vores sneaks på, bevæger os udenfor, og når vi så farer vild (for det gør vi), så google mapper vi den hjem igen.

Vi boede på et vidunderligt hotel ikke langt fra Triumfbuen, med udsigt til Eiffeltårnet. Det bliver ikke meget bedre end dette, hvis man altså er en ’sucker’ for kliché og kærlighed (OG DET ER JEG). Vores hotel hed L’Hotel Du Collectionneur, og det ligger perfekt hvis man er frisk på at gå en masse J Personalet er hjælpsomme og meget behagelige at være omkring. Vi haved den BEDSTE udsigt fra vores balkon! På billedet herunder spiser vi aftensmad/room service på vores balkon den første aften.

Det var egentligt meningen at vi skulle have været ude på den helt store gåtur den aften, bl.a. skulle vi finde en Birkenstock forretning til Marco, da han desperat manglede nogle sandaler, forretningen lå ca. 6 KM fra hotellet og det tænkte vi, at vi sagtens kunne gå. Men, så var det at det var 32 grader med en luftfugtighed på 78% og, ej at forglemmer, at jeg bare er mega gravid og allerede vralter mig frem. Er det i øvrigt normalt så tidligt i en graviditet? Altså jeg er jo kun ca. 18 uger henne… Nå, men det gik så ikke vildt hurtigt og jeg fik rigtig ondt i lænden og vi måtte ende med at tage en taxa. Welcome to life as a preggo (åbenbart). Møg irriterende ikke at kunne det samme som man plejer.

Anyways, Marco fik sine Birkenstocks og vi trillede tilbage til hotellet (i taxa) og smed os på sengen af udmattelse (her snakker jeg nok mest for mit eget vedkommen, tror nu ikke Marco var så udmattet). Jeg orkede ingen ting, så den stod på room service lige den aften :/ Ved godt det er lidt dårlig stil når nu man er i Paris, men jeg lover jer for at det ikke sker igen!

Nedenfor ses Ralph’s helt fantastiske cheese cake og caramel popcorn som de er kendte for. MUMS! Hvis man har tænkt sig at tage et smut til Paris, så kan dette sted varmt anbefales til enten frokost eller bare en lille snack 😉 (Men bestil bord en uges tid i forvejen).

13. juli 2017
/

Jeg lugter og mine bryster eksplodere

Udgivet i kategorien Baby, Nyt

What the actual ***k. Hvorfor er der aldrig nogle som snakker om alle de super fesne ting der foregår i en graviditet? Altså, misforstå mig ikke, men SERIØST?? Det er super smukt det der foregår inde i ens mavse og jeg er overlykkelig, men hvorfor er der aldrig nogen der snakker om alle de knapt så fantastiske ting der foregår i en graviditet? Det er der måske også, men jeg havde virkelig et helt andet billede af det end det jeg så nu oplever på egen krop. Jeg bliver seriøst mindre og mindre feminin og kan nærmest ikke kigge mig selv i spejlet længere. Jeg kan bare ikke følge med mere, jeg er simpelhent for træt til at gå op i mig selv for tiden, så jeg halter altså lidt efter. Jeg får ikke trænet (fordi jeg har været mega syg) og jeg magter slet ikke at gøre noget ud af mig selv. Stakkels Marco, han er meget vant til en velduftende, ren og velklædt kæreste, og nu, ja, ikke det i hvert fald… Jeg lugter af sved 90% af tiden, jeg magter ikke at gå i bad hver dag, og jeg kan ikke passe noget af mit tøj længere (kan ikke finde noget pænt graviditetstøj). Alt i alt, super frustrerende. Jeg er så vant til at kontrollere alt hvad jeg foretager mig, og nu har jeg ingen kontrol over noget som helst, what so ever! Ud over det, så har jeg aldrig i mit liv haft så store bryster som nu, det er jo fuldstændig vanvittigt. Jeg har altid haft meget små faste bryster (hvis man overhovedet kunne kalde dem bryster), og havde faktisk set frem til at jeg den dag blev gravid og det hele ville vokse en lille smule, MEN jeg skal sgu da lige love for at ’en smule’ slet slet ikke kan gøre det. Og bliver de ved med at vokse sådan hele graviditeten? –det er jo det vildeste! Ret utroligt hvad kroppen kan. Marco er vild med det, men har kan seriøst lige prøve på at komme for tæt på dem! De er så ømme, at de snart springer. Jeg plejer at kigge ned ad mig selv og se en lækker 6-pack, meeeeeeen, det var dengang. Those days are over.

Oven i hatten, så ligger jeg stadig og kaster op, og jeg er nu over 4 måneder henne, det lidt stramt. Jeg troede graviditet var en idyllisk oplevelse, men jeg kan da konstatere at ALT bliver sat på prøve og at selvom min krop er vant til at blive udsat for rimeligt hårde fysiske opgaver, ja, så må jeg indrømme at jeg ALDRIG har prøvet noget så vildt som de første 3 måneder af min graviditet. Enten vokser der en djævel inde i mig eller også skejer den bare ud nu og så når den kommer ud, så bliver det en engel og verdens nemmeste barn…

Satser på sidste mulighed 😉

Jeg har det faktisk ret skidt med ikke at få trænet, men jeg har virkelig ikke haft det godt. Jeg har været så syg, og har nærmest ligget ned en måned i streg. Det er mega mærkeligt da jeg jo er vant til ret megen fysisk udfoldelse. Det der så kommer lidt bag på mig er, at jeg faktisk godt kan vende mig til ikke at lave noget, haha, det er virkelig intet problem at ligge på sofaen og stene serier og snacke en masse lækkert, det er bare samvittigheden der trykker bagefter – men jeg gør det jo får babyen, ik?

Til sidst er der så humørsvingningerne… det er åbenbart ikke kun noget folk finder på, det sker, og det sker big time nogle gange! Stakkels mand altså, hvis jeg ikke er single når denne her graviditet er ovre, så er det et mirakel og en meget meget god og tålmodig mand har mig. Wish me luck!

Funfact:
I gennemsnit bliver hvert bryst 5 cm og hele 1,4 kilo større under graviditeten! Halleluja 🙂

 

 

12. juli 2017
/