Månedligt arkiv

januar 2019

Vi sover ikke sammen…

Udgivet i kategorien Nyt, Real life

Dette er både virkelighed og reklame for SengeSpecialisten

Okay, ro på…

Vi sover for det meste sammen, men af og til sover jeg i gæsteværelset for at få helt ro og lade helt op! Det er mest op til og under konkurrencer, og det fungerer stjerne godt.

“let her sleep, for when she wakes she will move mountains” – Napoleon

Denne kvote blev oprindeligt sagt af Napoleon Bonaparte, da han beskrev Kina, men jeg har gjort det til lidt af en mantra at leve efter – eller i hvert fald at sove efter 😉

Det er ingen hemmelighed at det er pisse hamrende hårdt at få et barn, og man nærmest til tider, bytter om på nat og dag. Det er heller ikke nogen hemmelighed at jeg er igang med mit ‘comeback’ i svømmesporten, og jeg siger bare, hvis jeg troede det var hårdt før jeg fik barn, så ved jeg snart ikke hvad jeg skal kalde det nu…

Jeg forsøger at træne hver eneste dag, men jeg må indrømme, at der er dage hvor det simpelhent bare ikke kan lade sig gøre, om jeg vil det eller ej. At have en baby betyder jo også, at der lige pludselig er noget der er vigtigere, og at det lige pludselig ikke er én selv som er i fokus. Jeg er vant til et ekstremt egoistisk liv og det er der bare ikke plads til nu – jeg er faktisk vild med det 😉

At være elitesvømmer betyder en masse forskellige ting, men det som beskriver det allerbedst, er nok at det er en livsstil. Det er ikke kun i bassinet der bliver arbejdet, det er fra du vågner om morgenen til du går i seng om aftenen. Alt fra søvn til kort, og til de valg du tager når du har ‘fri’. Ja, stort set alt har en effekt på din træning og hvordan du håndtere den hårde livsstil. SÅ, når jeg lige pludselig står med en lille baby som gør tingene noget sværere, og som gør at jeg ikke lige får sovet så meget, og spiser på nogle helt skæve tidspunkter, så er det, at det bliver ekstra hårdt… forstår i? Dermed ikke sagt at det ikke er sjovt stadigvæk, det er faktisk ekstra sjovt nu. Udfordringen er blevet fordoblet og det er mega spændende at se hvor langt vi kan komme på denne måde.

SØVN

Efter ca. 8 måneders tid (efter Billies fødsel), begyndte der at blive skruet lidt op for min træning. Jeg stoppede med at amme der omkring, og det var ligesom tid til at komme sådan rigtigt igang. Lyn hurtigt gik det op for både Marco og jeg, at det bare ikke går at min søvn blev så forstyrret hver eneste nat. Nogle nætter sov jeg nærmest ikke. Ja, Billie har desværre haft en del problemer med at sove igennem i en periode, så det var møg hårdt når jeg samtidigt prøvede at komme tilbage i topform! Alle som kender bare lidt til elitesport, forstår også at det er umuligt at præstere uden søvn – that’s just the way it is.

Den eneste mulighed vi havde for at optimere vores situation var at indrette vores gæsteværelse med en seng – en ordentlig seng, ikke bare en sovesofa som vi havde før. Så det gjorde vi med hjælp fra SengeSpecialisten.

Sensation Elite

For det første var det en mega rar oplevelse at prøve senge i Sengespecialisten på Østerbro, de gav os den helt store omgang, så vi følte os rigtig godt klædt på da vi kom til den store beslutning. Din sengespecialist tjekker omhyggeligt om din rygsøjle ligger lige ift. madrassens blødhed/hårdhed. Og han/hun giver ikke op før i har fundet den helt rigtige seng til dig, også selvom du bliver nødt til at prøve alle sengene i forretningen 😉 Derudover var det bare sådan, i ved, rare mennesker at handle med, og de stod model til alle mine mærkelige spørgsmål.

Vi prøvede nok 6 forskellige typer senge, men kender i det, når man bare bliver ved med at have én bestemt i tankerne? Altså det kan jo være hvad som helst, men i vores tilfælde var det altså en Tempur seng som hedder Sensation Elite. Vi sank begge ned i den og kunne nærmest ikke mærke vores egne kroppe. Vi blev sådan helt følelsesløse og det føltes som om man svævede, haha! Ej, ved godt det lyder fjollet, men det var sådan det føltes og det var røv fantastisk :p

Dernæst, så har vi fået den SERIØST bedste gæsteseng/morseng der findes 😀 Jeg sover som en drøm, og det er nok den bedste beslutning vi længe har taget, at lave et ‘morværelse’. Jeg tilbyder Marco at prøve det af engang imellem, men han har endnu ikke bidt på – han har så meget noget til gode. Vi er også begyndt at tage en frokost lur i gæsteværelset i ny og næ, nu da Billie-musen er startet i dagpleje 😉

Her er ‘the bed of dreams’ og morværelset ♥

Fornyet Tempur energi

– det er hvad jeg føler når jeg har fået en hel nats søvn uden afbrydelser, OG i sådan en vanvittig seng. Jeg falder i søvn og vågner op næste morgen i præcis samme stilling! Altså, som i PRÆCIS samme stilling, det crazy. I morges vågnede jeg på ryggen med mine hænder foldede på brystet – og det er det sidste jeg husker fra igår aftes. Det sker seriøst aldrig for mig, jeg karter altid rundt når jeg sover. Jeg satser på at skal sove i ‘mit’ værelse igen i nat, da jeg skal svømme stævne hele weekenden og har brug for en total opladning. Jeg føler heller ikke jeg har nogle vanvittige drømme når jeg sover i den seng, det er som om det hele bare slapper totalt af, helt uden bekymringer.

En kæmpe klapsalve til Sengespecialisten for at hjælpe en mor i nød, haha 😉 og til min dejlige mand Marco, for at give mig plads og overskud til at forfølge min drøm om OL 2020 ♥

 

In case I don’t see ya, good afternoon, good evening, and good  night!

 

18. januar 2019
/