Månedligt arkiv

maj 2018

Skal, skal ikke? – why the hell not!

Udgivet i kategorien Baby

Det har været SINDSSYGT svært at lade være med at poste billeder af Billie-Mai her på bloggen og mine andre sociale medier. Det har fra start af været en skal, skal ikke diskussion herhjemme, for vi er jo SÅ forelsket i Billie og hendes tykke kinder, at det er for svært efterhånden ikke at vise hende frem. Vi er så mega stolte af hende og synes jo selvfølgelig at hun er den lækreste lille prutfis, at det føles som værende tid til at vise hende ordenligt frem 😉

Jeg blev faktisk overrasket over hvor mange af jer derude, som sagde nej til at jeg skulle vise hende frem, da jeg spurgte på Instagram igår. Mange af jer har stor respekt for, at vi skåner hende lidt for den sociale kaos-verden, og det sætter jeg ekstremt stor pris på. Så er der selvfølgelig altid et par ‘haters’ derude, som bare kommer med snot dumme kommentarer over at vi skåner hendes ansigt. En middelaldrende mand kom med den ”geniale” kommentar, at vi jo nok skåner hendes ansigt pga. at vores datter er grim. WHO THE FUCK SAYS THAT KIND OF SHIT? Jeg vil da håbe at manden ingen børn selv har, for hvis han har, så kan vi da snakke om at være et dårligt forbillede for sine børn. Anyways, jeg har allerede brugt for meget tid på at skrive om den idiot 😉

Det bliver nok ikke super tit at vi kommer til at vise billeder frem af hende, men jeg er sikker på hun ville være ok med, at vi bare viser hende frem engang imellem 🙂

Læs iøvrigt en ny artikel om vores lille familieprojekt på dr.dk. Her kan du også se et glimt af Billie ♥

 

Meet Billie-Mai♥

Tak for jeres kærlighed derude!

Lots of Love♥

 

 

15. maj 2018
/

Min første træningslejr med Billie

Udgivet i kategorien Nyt, Svømning

Så blev mit ‘comeback’ skudt igang, og turen gik til Calella i Spanien. Mange forbinder Calella med en party-by, og det var det nok også engang, men de har faktisk et udemærket træningsanlæg, så et super sted at tage på træningslejr. Jeg har været der en solid håndfuld gange, på træningslejr, men denne gang var selvfølgelig meget anderledes. Den var både anderledes i den forstand, at jeg nærmest er startet ‘forfra’, men også fordi jeg jo denne gang var afsted som mor og havde lille B med på sidelinjen. – og, så er min mand nu min træner! Så MANGE ting er anderledes, men det var super fedt og alt gik som smurt, gudskelov for det.

Kan jeg overhovedet svømme?!

Det var så sindssygt hårdt at komme igang igen, og min ømhed i kroppen vil ingen ende tage, er bare kronisk træt og øm. Men sikke en befrielse jeg følte, måske ikke så meget i kroppen, men i mit sind, ved at komme igang igen. Jeg kunne ikke træne det meste af december, og januar var også udelukket. I februar begyndte jeg stille og roligt at bevæge mig lidt, men slet ikke i den grad jeg gerne ville. Man skal åbenbart passe ret meget på efter man har født et barn, ens krop skal lige hele ordenligt inden man sådan rigtigt må være aktiv. – og det er så NU!! Jeg er i fuld gang, og kiloene falder stille og roligt af! Kan slet ikke beskrive hvor dejligt det er at kunne give den gas i træningscentret, og nu glæder jeg mig bare til at min vandføling og form er på plads til at kunne give den max gas i vandet også 🙂

Jeg følte lidt til at starte med, at jeg slet ikke kunne finde ud af at svømme, min vandføling var totalt stået af. Meeeeen den kom heldigvis hurtigt tilbage, og nu er den nogenlunde på plads. Butterflyen kommer nok til at tage noget tid at få på plads, hvor crawl er noget lettere at genfinde. Nu skal jeg ‘bare’ tilbage i min kampvægt og så blive stærk igen – så kører bussen 😉

Billie’s første flytur & gode tips!

Billie klarede det hele så sindssygt godt. Lige fra flyturen derned, til at ligge i klapvognen og bare slappe af mens mor trænede. Det eneste der ikke var som herhjemme, var hendes sove rutiner, ikke fordi vi ikke puttede hende i seng som vi plejer, men hun sov bare ikke lige så godt som herhjemme. Mon hun kunne fornemme eller lugte at hun ikke var hjemme, og derfor ikke sov så godt? – jeg ved ikke hvorfor, men noget var der i hvert fald galt. Det var som om hun bare ikke kunne slappe ordenligt af. Anyways, hun fik en masse gode lange lurer i løbet af dagen i klapvognen, så hun fik jo nok indhentet det hun ikke som om natten, MEN det gjorde vi jo bare ikke… sååå det var lidt hårdt nogle af dagene da jeg jo samtidigt var øm og træt af træningen.

Et par tricks til flyturen og de her berømte propper i ørerne, er seriøst ‘bare’ at amme (eller gi’ en flaske)!

Amme, amme, amme til de ikke gider ligge der længerer. På den måde får de ikke propper i ørerne (pga. synkebevægelsen), og så er der ingen brok og gråd. MEN det skal times! Vi fik ikke lige timet den på vej hjem, og en god halv time/40 min. inden landing begyndte Billie at skrige som hun aldrig har skreget før. Shit jeg fik det varmt lige pludseligt, oh my god! Nedstigningen var begyndt, og den havde vi ikke lige fanget, så hendes propper i ørerne var jo selvfølgelig begyndt og det virkede til, at det gjorde møg hamrende ondt på hende 🙁  Øv øv øv altså. Stakkels lille B, hun var så ulykkelig. Så ja, vi var den familie der havde den skrigende unge på vej hjem fra Barcelona d. 31. marts 2018 omkring kl. 17. Så hvis du var med om bord på dette fly og ikke kunne høre dine egne tanker pga. babygråd, så UNDSKYLD herfra. Vi gør det bedre næste gang 😉

Næste skridt

Det næste skridt for mig nu, er at jeg skal kvalificere mig til DM til sommer (sidst jeg skulle kvalificere mig til et DM, var da jeg var 12/13 år gammel). Det sker forhåbenligt på et tidspunkt denne måned og så skal jeg sådan set bare komme i så god form som muligt inden DM i Juli måned 🙂 GLÆDER mig helt vildt!

Nårh ja, og så går jeg stadig og leder efter en hovedsponsor som kan få mig hele vejen til OL i 2020. Når/hvis det kommer på plads, så er vi ‘good to go’, og der er kun én vej fremad!

Wish me luck ♥

 

 

3. maj 2018
/