Månedligt arkiv

januar 2018

Røvbananer

Udgivet i kategorien Nyt, Real life

Så blev det sidste billede også solgt!

Det var jo meningen at begge billeder skulle afsættes og afsluttes på auktionen d. 17. dec. Og det ene billede, det med badehætten, blev også solgt til hele 100.000 kr.! Helt utroligt flot, og jeg er sikker på at Broen Danmark får stor glæde af pengene! MEN… så er der det andet billede, det med løst vådt hår. Og ja, der har været lidt problemer med det, og jeg må indrømme, at jeg er godt skuffet og en smule frustreret over nogle mennesker.

Jeg ved ikke om det er mig, eller om i andre deler samme holdning, men jeg synes IKKE det er sjovt når folk pisser på velgørenhed. Jeg synes ærlig talt folk er nogle rigtige røvbananer!

Magter ikke den slags mennesker

Det startede rigtig fint ud, med dybt seriøse bud på billedet, og pludselig kom der ekstremt høje bud på billedet! Vi tænkte, WAUW! – og blev vildt glade! Da vi så kom til d. 17. dec. og vi skulle inddrage pengene fra de højstbydende, fandt vi så ud af at det var fup, og at budet ikke var seriøst. Vi satte billedet op til auktion igen, og gav det 10 dage ekstra. Det startede stille og roligt ud og pludselig kom der et vanvittigt bud på 200.000 kr. Vi tænkte at det var for godt til at være sandt, og rigtigt nok, budet var endnu en joke… Er det sjovt? – ja, jeg synes det i hvert fald ikke. kald mig tør om du vil, men her handler om velgørenhed og ikke om mig. Jeg prøver at gøre noget godt for andre, og hvis du ikke synes det er en god ide, eller du bare ikke kan lide mig eller det jeg laver, så lad være med at blande dig. Bare hold dig væk. Mind your own buisiness! Pas dig selv. Du skal bare ikke fucke det op for mig – TAK!

Vi måtte sætte billedet til salg for tredje gang, og denne gang lykkedes det at få nogle seriøse bud på billedet! Thank god!

Billedet er nu blevet solgt for 19.000 kr!

Tusind tak for det! Pengene går til Dansk folkehjælp, og selvom det var meningen at de skulle have hjulpet her op til jul, så håber jeg stadig de gør en forskel og kan hjælpe så mange mennesker som muligt. ♥

 

Igen en kæmpe TAK til hele teamet omkring disse smukke billeder!! ♥ Jeg er så stolt af dem, og jeg er rørt over al den kærlighed de har fået og ikke mindst de flotte donationer! TAK!
Min agent Helle Lindvig Fogt/ Fogt Management / www.fogtmanagement.dk/ Instagram: @fogtmanagement
Fotograf Henrik Adamsen / henrikadamsen.com / Instagram: @henrikadamsen
Make up artist : Kenny Aleksandr  / Instagram: @kennyaleksandr
Billedbehandler: Vicky Drachmann / vickydrachmann.com / Instagram: @vickydrachmannretouch
Print: Illux / www.illux.dk / Instagram: @illuxdk
#DreamTeam ♥
15. januar 2018
/

Baby B’s fulde navn

Udgivet i kategorien Baby, Nyt

Jeg tror det er tid til den fulde navne afsløring af Baby B her på bloggen, så den kommer her 🙂

Marco har, lige siden vi bestemte os for navnet, villet have tatoveret hendes navn på sig, og det var vi så inde at få gjort igår!! For det første er det (synes vi selv) et mega fedt navn, og så er hun vores lille trofæ, så hvorfor ikke få det skrevet ind i vores kød og blod. Jeg skal også under nålen så snart jeg er færdig med at amme ♥

Hvornår er man i øvrigt færdig med at amme?

Er det noget B selv bestemmer? Er det noget jeg bestemmer? Overgangen sker måske ret naturligt?

Anyway, Baby B’s navn er…

Billie-Mai Ottesen Loughran

Ja, jeg synes jo selvfølgelig det er det sejeste navn, og det passer perfekt til hende! Jeg kalder hende faktisk bare Billie, men hendes fulde navn er Billie-Mai. Når hun selv får en mening, så kan hun jo selv bestemme om hun bare vil kalde sig Billie eller Billie-Mai ♥ Jeg tror ikke der er nogle i Danmark der hedder dette navn, så det er også et lidt unikt et af slagsen 🙂 I freaking love it!!!

I næste uge skal vi bl.a. booke tid i kirken til hendes barnedåb, det er sgu da lidt hyggeligt ♥

Tusind tak til Jeppe Dahl Tattoo som udførte et smukt stykke arbejde! Du kan tjekke hans arbejde ud på Instagram via hans profil @jeppedahl_tattoo.

Dejlig søndag til jer alle!

Lots of love

7. januar 2018
/

2 uger gammel – Back on track!

Udgivet i kategorien Baby, Nyt

Jeg sidder her med B i min ene arm, medens jeg skriver med den anden. En noget anden form for blogskrivning end jeg har været vant til de sidste 6 måneder, men er du gal hvor jeg elsker det! B er kun lidt over 2 uger gammel, og noget af det sødeste jeg nogensinde har kigget på. Hun er ‘back on track’ og er nu et godt stykke over fødselsvægt. Vi havde besøg af sundhedsplejersken for et par dage siden, og hun vejede B til ca. 3700 gram. Hurra – stor pige!!!

Jeg ved ikke om nogle af jer så med igår på DR1 i Aftenshowet, da jeg var inde og snakke om det her med at blive mor og at få sig lidt af et chok. Jeg synes ikke man bliver advaret (forberedt om man vil) ordenligt imod hvad der kan ske efter en fødsel, og specielt når vi snakker vægttab og gulsot, som over 60% af nyfødte oplever. Hvorfor er der ingen der snakker om det? Jeg har fået så sindssygt meget respons på mit interview igår i Aftenshowet, der er jo SÅ mange nybagte mødre som går igennem dette med deres baby, og ingen vidste om det før det skete. Det undrer mig først og fremmest at ingen snakker om det, og dernæst at man ikke bliver gjort opmærksom på det før fødslen af ens jordemoder f.eks.

Er det et tabuemne?

– Nej vel? Det er sgu da normalt! Altså jeg mener, når over 60% går gennem dette??

Jeg blev så mega bange og ked af det da jeg først fik beskeden, og det synes jeg bare ikke er okay. Når man er nybagt mor for første gang, så skal man sgu ikke være så bange kun 3 dage efter fødslen. Såååååå damer og herrer, spred budskabet, og SNAK OM DET! Tak! ♥

Godnat

Så er der det her med søvnen! Ja, vi sover ikke meget i disse nætter, men til gengæld, så er der rig mulighed for det om dagen. B er hyper om natten og har en fest, så det forventer hun selvfølgelig også at mor og far er klar på.. hmm, not so much ;/ Men om dagen, er hun nok det nemmeste barn i verden. Bliver lidt spændende at se hvordan hun udvikler sig. Håber jo lidt at hun har arvet mit sovehjerte, så hun bare sover igennem om natten. Men so far, ikke rigtigt…

Hvornår begynder babyer at komme ind i en ‘rigtig’ døgnrytme??

Hvis der er nogle af jer der sidder inde med lidt viden herom, så kommenter endelig! Er meget nysgerrig omkring hvornår man kan forvente at de sover om natten! 😉 Og så er jeg også bare mega træt, haha, så det ville være dejligt at have noget at se frem til 😉

B’s fulde navn!

I løbet af de næste par dage, afslører jeg hvad B hedder. Så følg med her på bloggen og de sociale medier!♥

Lots of love ♥

5. januar 2018
/