Jeg skal være helt ærlig og sige, at jeg elsker sociale medier. Jeg elsker at søge inspiration via de sociale medier, og jeg elsker at give inspiration og motivation gennem mine platforme. Jeg deler mange forskellige ting helt fra mit privatliv til mit arbejdsliv på både Instagram og Facebook. Spørgsmålet er så bare, skal min kommende baby på de sociale medier?
Hun har jo intet valg
Er det på en måde ikke unfair at putte hendes ansigt på de sociale medier fra day one? Hun har jo intet valg. Hun kan ikke sige fra hvis hun ikke bryder sig om det. Hvad hvis, når hun bliver ældre, giver udtryk for at hun ikke synes om at hendes baby billeder er overalt på internettet? Jeg er virkelig splittet her, for jeg er jo også mega stolt og glæder mig vildt til at vise hende frem. Som nybagte forældre, forestiller jeg mig, at man bare gerne vil have hele verden skal se ens barn, for man er vel overfyldt at lykke, stolthed og kærlighed. Når man først har postet et billede på en platform på internettet, så kan det findes/spores til evig tid. Uanset om du fortryder og derfor sletter det fra din platform, vil det altid kunne findes frem igen på den ene eller anden måde.
Er det ligemeget? Overtænker jeg tingene nu? Hvad er jeres meninger derude?
Det virker jo harmløst at skyde løs med kameraet og dele et sødt billede på Instagram eller Facebook, men der er undersøgelser der viser, at børn faktisk bekymrer sig meget mere om, hvad deres forældre lægger ud på de sociale medier, end forældrene selv gør. En artikel i New York Times, fra marts 2016, skriver de om de store bekymringer, som børn gør sig når mor og far lægger billeder op af dem fra bagsædet af bilen når de er gået kolde. Men her snakker vi vel større børn, som måske i realiteten ville kunne sige fra, eller hvordan? Det er stadig en god pointe, men jeg snakker fra ‘day one’ af.
Jeg går lidt med følelsen af, at jeg nok slet ikke kan lade være med at poste billeder af hende, men jeg vil faktisk gerne lade være. Jeg synes faktisk ikke det er fair over for hende. Arh… jeg ved det sgu ikke altså. Den er sgu lidt svær. Marco virker ikke til at have et problem med at poste billeder af hende, men som han så fint siger:
There’s a fine line between being proud of your child and showing her off.
-altså at der selvfølgelig er en grænse mellem at være stolt af din unge og så at overgøre tingene.
Det kunne være fedt med jeres meninger, for eller imod. Uanset hvad i mener, så synes jeg det hele hjælper mig med at finde min egen holdning, mellem alle de andre tusinder af tanker jeg render rundt med lige pt. Preggo brain for the win 😉
I øvrigt, så tror jeg vi har besluttet at vi vælger en vuggestue/børnehave, når vi kommer dertil. Tak for alle de vildt gode for og imod kommentarer i gav mig på indlægget herom. Læs det HER hvis du ikke fik læst med♥