Jeg har siddet med lidt af en skriveblok her den sidste uge, og jeg tror det hænger sammen med at jeg er monster træt!!! Det her graviditet er jo det vildeste jeg nogensinde har været igennem, og nok også tæt på at være det hårdeste. Jeg har sagt længe, at året op til OL 2012 var det hårdeste år i mit liv, meeeeeen det sidste halve år kan godt konkurrere lidt med det. -det er dog på en noget anderledes måde selvfølgelig 😉 Men jeg har besluttet, med hjælp fra jer af, at jeg vil skrive om det første kys/møde med Marco 😉

At forberede sig til et OL er selvfølgelig hårdt fysisk, men jeg vil nok våge og påstå, at det for mig var aller hårdest psykisk. Jeg skulle stå i mit livs form til OL og det var egenligt ikke noget problem, men jeg kom også som regerende Verdensmester indtil dette OL, så der var et pres og en forventning som jeg aldrig havde oplevet før. Det var ikke kun folk omkring mig, det var bestemt også mig selv som skabte det her pres, og jeg kan stadig ærger mig den dag idag over hvor meget jeg lod mig påvirke. Udover en ødelagt dragt 10 min før mit livs finale i 100 fri, så var forventningerne og presset skyld i mit flop til OL 2012.

‘Everything happens for a reason’

MEN, sket er sket, og alt sker af en grund, det lever jeg i hvert fald efter nu, og har gjort det siden jeg begyndte at date med Marco 🙂 Han er en mand med nok det mest optimistiske sind jeg nogensinde har mødt, og at jeg er så heldig, at han har valgt at leve med mig her i Danmark, det fatter jeg næsten ikke. Han hjalp mig dengang, og hjælper mig den dag idag med at være mig, hele vejen igennem, uanset hvad folk siger og synes, og jeg har aldrig elsket nogen som jeg elsker ham.

Mange spøger os ofte om hvordan vi mødte hinanden i sin tid, og hvordan jeg fik ham overtalt til at flytte fra London til København… so here we go…

Smart ass og højtråbende

Marco og jeg har kendt til hinanden siden sommeren 2009, hvor vi kort snakkede sammen til VM i svømning. Vi er/var jo begge svømmere på meget højt plan, så vi har ofte set hinanden til diverse stævner. Jeg kan huske at jeg allerførst tænkte, holy shit en smart ass, men så hurtigt igennem ham 😉 Vi havde egenligt aldrig snakket så meget sammen, men jeg har altid set ham som en ven man kunne tale med hvis det var nødvendigt. Han udstrålede altid venlighed, åbenhed og var mega galant samt en lille snært af ‘smart ass’ og alt for højtråbende 😉 Kombinationen er bare perfekt i min øjne.

Der gik jo mange år fra da vi lærte hinanden at kende, til vi rent faktisk begyndte at snakke regelmæssigt og til sidst begyndte at date. Og faktisk har jeg afvist ham så ufatteligt mange gange, at jeg næsten ikke kan forstå at vi idag er gift og skal være forældre sammen. Manden ved hvad han vil have, og han giver ikke op før han får det 😉 Som kvinde er der jo ikke noget mere tiltrækkende end det (synes jeg)!!!

Anyways, Marco skrev en besked til mig engang i November 2013, om jeg var okay, da han havde hørt at jeg skulle skilles fra min daværende mand. Han skrev ikke så meget andet end, at hvis jeg manglede noget selskab og en ven at snakke med, så var han der til at lytte. Totalt sødt og fuldstændigt uforpligtende. Jeg havde så meget brug for at snakke med en ‘neutral’ person, og jeg havde brug for at komme væk! Vi snakkede frem og tilbage (kun på venneplan), og blev enige om at jeg skulle komme til London og holde nytår med ham og en masse fælles svømmevenner. Jeg elskede planen, og det blev den fedeste nytårsaften! Da jeg kom til London opstod der noget mellem os, og jeg spenderede al min tid med Marco, som viste mig rundt i hele London og var en ‘true’ gentleman (et niveau af gentleman jeg aldrig har oplevet i danmark).

Jeg faldt pladask for ham, og det første kys faldt da klokken slog midnat nytårs aften♥

Siden den aften har jeg aldrig set mig tilbage, og efter et års tid med langdistanceforhold, spurgte jeg ham om han ville mig 100%. Han sagde ja, og derfor måtte vi gøre noget i forhold til at lære hinanden bedre at kende. Når man har et langdistanceforhold, så er det altid rosenrødt når man ser hinanden, og vi ved vidst godt alle sammen at virkeligheden ikke altid forholder sig sådan. Derfor måtte der ske et eller andet.

Jeg var meget ærlig over for ham, og sagde meget ligeud, at hvis han ville noget seriøst med mig, så måtte vi finde en løsning og bosætte os sammen i enten London eller København. Vi svømmede begge på højeste plan på det givne tidspunkt, så det handlede engenligt bare om hvem af os der havde de bedste træningsforhold. De bedste forhold fik vi i Danmark og jeg havde også klart den bedste træner på det tidspunkt, så det blev København der vandt 🙂

Januar 2015 flyttede Marco ind til mig med kun en sportstaske under armen. Han var totalt klar på et nyt kapitel og det samme var jeg. Da Marco flyttede ind, føltes det som det mest naturlige i hele verden, og det reddede helt klart vores forhold. Vi fandt hinanden på det helt rigtige tidspunkt i vores liv, og jeg føler mig heldig at jeg fandt min soulmate.

Dette var selvfølgelig en kort udgave af vores historie, men den er stadig pisse dejlig at fortælle 🙂

Har du fundet din soulmate?♥