Månedligt arkiv

september 2017

Gravid uge 27 – dancing queen!

Udgivet i kategorien Baby, Maven, Nyt

På billedet ser i min mavse og min dejlige nevø. Jeg er gravid i uge 27, og det går skide godt! Min nevø, Mads Harry, er 4 1/2 år, men ligner en på 6. Han har fået de lange/store gener, faktisk en perfekt svømmekrop, så der er håb forude mht en sportsdreng 🙂 Det eneste problem er bare, at han bor i Vinderup (ja, det er en by i Jylland). Det er ikke for at fornærme beboerne af dejlige Vinderup, men oddsne for at han bliver bondemand, er nok bare større end sportsstjerne 😉 ♥

Dansedronning

Jeg har den vildeste baby i min mave! Hun har en fest derinde! Jeg er sikker på hun har det godt, og at hun har masser af sul på kroppen – her snakker jeg ud fra hvordan min egen krop ser ud lige pt. Hvis man selv er blevet lidt tyk, bliver baby så også tyk? Bliver fandeme sjovt at se hvordan hun ser ud. Jeg går faktisk stadig og overvejer, om jeg skal tage sådan en 3D scanning. Det bliver også sjovt at se, om hun får blonde hår og blå øjne, som mamma her, eller om hun får latina generne fra Marco? Eller et mix!!

Nu ville hun overleve

Hvis hun blev født nu, så ville hun have en stor chance for at overleve, og det gør mig bare så rolig. Det er virkelig betryggende at hun ville have en chance i livet. Og, jeg er sikker på hun er en fighter, hvis det nu skulle ske. Jeg har læst mig til, at hun nu kan se forskel på lys og mørke, og at hun både kan høre og føle os 🙂 Marco snakker til hende hver dag, og han er overbevist om, at hun ved når det er ham der snakker til hende… ? Hmm, maybe not so much. Men, det er sgu da sødt! Vi er begyndt at glæde os helt vildt, men det er lidt tidligt at glæde sig synes jeg, der er trods alt stadig 3 måneder tilbage.

Hvornår skal man begynde at gøre klar til hende herhjemme? – her tænker jeg på sengen og vaskning af tøj, lagener og hvornår skal man have barnevognen klar? Jeg har lyst til at gøre det hele nu, men det er alt for tidligt, er det ik’??

Tak fordi så mange følger med ♥

17. september 2017
/

Nærkontakt – Jeg overgir’ mig

Udgivet i kategorien Nyt, TV

Nej, jeg tror ikke på den slags -eller det gjorde jeg i hvert fald ikke for 3 måneder siden. Jeg ved stadig ikke om jeg er helt overbevist, men hvordan fanden kan de vide så meget om én uden at der være noget mellem himmel og jord? Jeg ved ikke om i har set det afsnit af Nærkontakt, som jeg var med i, men det var altså lidt skræmmende nogle af de ting man fik at vide…

Krumme – Håndlæsning

Krumme er håndlæser, og læser udfra dine linjer i hånden, hvad du er for én type, hvad der er dine styrker og hvad der er dine svagheder – som du derfor skal arbejde på. I Nærkontakt startede vi ud med en session hos Krumme, og det sparkede totalt benene væk under mig. Hun kiggede mig så dybt i øjnene og holdt mig så varmt i hænderne, at jeg allerede inden hun begyndte at snakke, mærkede en form for tryghed og omsorg. – sådan lidt en mor-følelse, men uden det er ens mor. Når det er et helt fremmed menneske, som gør det, så bliver det ekstremt intenst.

Og ja, så begynder hun at snakke, og at læse dine linjer, og ikke mindst den flotte blindtegning vi skulle tegne af vores hånd. Krumme ramte plet med det samme hos mig. Desværre får man ikke alle detaljerne med på TV, men Krumme fangede hurtigt, at der foregik rigtig mange ting i mit liv på det tidspunkt, som jeg slet ikke kunne holde styr på eller forstå… Det gør der nok stadig lidt, men jeg har lært at acceptere min situation og være glad i den. Jeg blev ekstremt emotionel og kunne slet ikke holde mine tårer inde.

Kort fortalt, sagde Krumme, at jeg skal være glad for det der sker lige nu, for det er meningen at det skal ske. Jeg er god nok som jeg er, og jeg skal ikke prøve at være nogen anden. Jeg er dygtig, og jeg skal holde fast i mine måder at gøre tingene på. Alt sker af en grund. Og det var jo lige præcis de tanker og bekymringer jeg gik rundt med på det givne tidspunkt. Når der er én, du ikke kender, som siger disse ting til dig, og kigger dig så dybt i øjnene, så er det meget svært ikke at give sig fuldstændigt hen.

Sebastian – afdødekontakt

Sebastian skaber kontakt med afdøde, og det er fuldstændig vanvittigt hvad han formår at hive frem. Det var nok her jeg var mest skeptisk inden jeg snakkede med ham. Jeg havde svært ved at finde en afdød person jeg gerne ville have kontakt til. For det første har jeg heldigvis ikke mistet så mange i mit liv, og når det har været, så har det været mine meget gamle oldeforældre, som jeg kun kan huske meget svagt. Men så er der selvfølgelig også Paulus, som er min afdøde træner. Paulus var landstræner i Danmark fra 2009 til januar 2013, og så var han den første træner i min karriere, som virkelig forstod og respekterede mig for den jeg er. Han var en hård nyser, og nogle gange mangel på pædagogisk sans, men han vidste hvad han snakkede om, og han fik kickstartet min karriere for alvor.

Det eneste jeg gerne ville sige til Paulus, som jeg aldrig fik sagt da han var i live, var tak. Tak fordi han behandlede mig som han gjorde, og hjalp mig til at tro på mig selv. Det der så skete i seancen med Sebastian, var at Paulus sagde tak til mig. Sebastian sagde, at Paulus gerne ville takke mig, og fortælle mig, at han ligeledes havde lært en hel masse af mig efter han er kommet over på den anden side… alt dette sagde Sebastian, før jeg overhovedet fik sagt noget først. Og hvor i alverden skulle han vide det fra, medmindre at han rent faktisk fik kontakt til Paulus?! Jeg overgiver mig…

Rikke – Fremtiden

Rikke kigger lidt ind i din fremtid. Fortæller dig lidt om hvad der kan ske i din fremtid, hun guider og skubber dig måske lidt til at træffe de rigtige valg. Rikke, og de to andre for den sags skyld, vidste ikke at jeg var/er gravid, men Rikke kunne med det samme fornemme, at jeg havde et spørgsmål omkring det. Hvad du ikke så på TV var, at Rikke allerede vidste jeg var gravid. Hvordan ved jeg ikke, for hun havde ikke fået det fortalt af nogen, hun vidste det bare. Rikke sagde at jeg ville få en pige (på det tidspunkt vidste jeg ikke kønnet på vores barn), og det havde hun jo så ret i. Hun sagde også at jeg ikke behøvede at gå i mødregruppe, hun fornemmede at det ikke lige var noget for mig. Hvordan i hele hule helvede vidste hun det? Til sidst sagde hun, at hun så mig arbejde eller bare befinde mig i Japan. Japan?? Hvorfor Japan?

Har hun set mig befinde mig i Japan fordi der er OL i Japan 2020??? Lidt spændende hvad fremtiden bringer… Tak for en fantastisk oplevelse Nærkontakt!

Tror i på det?

 

15. september 2017
/

Frihed & Outfits

Udgivet i kategorien Nyt, Outfit

Dem som har fulgt med her på bloggen fra start af, ved også godt hvor dårligt jeg har haft det, og hvor lidt jeg har kunnet lave. Men NU har jeg det bedre, MEGET bedre! Jeg træner 4-5 gange ugenligt, jeg får mere og mere energi, og mere frihed til at gøre hvad jeg plejer. Tre gange foregår hos PHYSIOGA (1x Yoga + 2x Funktionel træning), og så svømmer jeg for det meste to gange i ugen. En ting som er endnu mere YAY-følelse, er at jeg kan se og føle at min krop bliver strammet lidt op igen, og jeg føler mig bedre tilpas. Det har altså virkelig været mærkeligt bare at bliver blødere og blødere og større og større. Jeg håber lidt på at min vægt stagnerer lidt nu, og at jeg ikke fortsætter min voldsomme vægtøgning. – ellers bliver fandeme svært at lave et comeback, haha!

Outfits

Anyways, det var slet ikke det jeg ville tale om her. Jeg ville faktisk bare vise jer nogle fede outfits, som jeg har haft på de sidste par weekender. Det kan være der er andre gravide derude, som har lige så svært ved at finde pæne klæder til vores nuværende kroppe, som jeg har? Men jeg fandt alligevel noget, som jeg synes er værd at vise frem 😉

Forrige weekend var jeg i Tivoli til ‘The Voice 2017’ show, og det er jo et low key event, men man gider bare heller ikke ligne udskidt æblegrød vel? Jeg fik sat nogle ting sammen, som jeg allerede havde i skabet, som jeg stadig med nød og næppe kan passe.

De grønne bukser er fra H&M og min sorte blondebluse er fra N21, og så har jeg bare en sort stretchy stropbluse på indeunder fra H&M. Bukserne er faktisk med lynlås bagi og er højtaljede, men det kan jeg jo ikke pt, så jeg lyner dem ikke, men folder dem istedet og sætter dem under maven. Skoene (som er loafers) er fra Hafnium 🙂

I lørdags var jeg så til Guldtuben for at dele en award ud til ‘Årets Snapchatter’. Jeg skulle jo på scenen, så jeg ville gerne se ekstra godt ud, men var bare i mega krise mht. tøj. Helt tilfældigt løber jeg ind i Bettina Beltner, som er personlig styler og har butikken ‘Butik Bettina Beltner’ i lyngby. Bettina hjalp mig med at finde et über nice outfit samt lækre smykker, det reddede min aften!! Kimonoen er fra ‘The Sophie’.

Sådan her så make-up og smykker ud (make-up og hår får jeg altid lavet hos B’licious i lyngby)  🙂

Og selve ‘outfittet’ så således ud.

Jeg nød at føle mig lækker og rigtig godt tilpas for en aften! Og tak til Thomas Skov, som sørgede for jeg ikke faldt på scenen 😉

Var der nogle af jer, som så Nærkontakt på Kanal4 igår?? Jeg var med, og det var den vildeste oplevelse! Det var så også første gang jeg har tudet på TV, ups…  Jeg skriver om min oplevelse i Nærkontakt, i denne uge, så følg med på de sociale medier, for at se hvornår indlægget kommer op. Jeg lægger bl.a. et billede op af min meget flotte håndtegning 😉 Hvis du ikke så programmet igår, så kan du finde afsnittet HER

 

13. september 2017
/

Should I stay or should I go now?

Udgivet i kategorien Baby, Marco's Corner, Nyt

BLOOD. GUTS. SCREAMS.

Is this the literary scene of a graphic Steven King novel? Think again. These are the words used to describe the events that unfold behind the greyish steel door of a delivery room. What on earth seems appealing about being a spectator to this madness. From Jeanette, I have always been given the idea that I’m mostly in the way. Why would I want to be the 6ft2” broad shouldered useless body blocking surgeons armed with clamps held by bloodied gloves?

My dad used to use the saying “in for a penny, in for a pound’ – if I’m going in on this pregnancy its going to be 100% of me. I vowed to not miss one doctor’s appointment, check up or jordmor (directly translated to Earthmother or more commonly known as midwife) meeting. Does the birth itself count? Unfortunately, it seems like it. I imagine myself dressed up like a neeky 7th grader in chemistry class. White lab coat, talc covered gloves and scratched-to-fuck science goggles to protect my eyes from the flying blood splatters and placenta. But it turns out, thanks to google, that it’s a lot more humane than that. The task asks for a lot of counting-out-loud and synchronised breathing techniques, as well as the vice gripped hand holding. I can do that. Crowning, I cannot. Sounds regal doesn’t it. But read the first three words again…

Crowning: kraʊn (of a baby’s head during labour) fully appear in the vaginal opening prior to emerging.

At this point in the labour, the doctor delivering the baby asks if the father would like to have a look…”Nah you’re alright mate, I’ll take your word for it” will be the swift reply. Once the blood-soaked nurse hands over our mucus-covered little girl the day will be just a horror movie scene memory.

I’m planning on completely winging what I do on the day, but all I know is I’ll be with her every step of the way.

10. september 2017
/